SSA til barselsvikariat i vores aftenvagt i Lokalteam Ølby
Køge Kommune
Vi er en arbejdsplads med godt humør, faglig tyngde og højt til loftet – lyder det som noget for dig? Så er du måske vores kommende barselsvikar!
Vikariatet er i perioden 1/12-26 til og med 31/8-27.
Vi har base lige ved Ølby Station, tæt på offentlig transport og motorvejen.
Om jobbet
Du bliver en del af vores udekørende syge- og hjemmepleje, hvor vi arbejder i tværfaglige og selvstyrende miniteams. Vi har fokus på helhedspleje, rehabilitering og tæt samarbejde med borgerne.
- Vagter: Aftenvagt hver onsdag og torsdag samt vagt hver 2. weekend (ulige uger).
- Mødetidspunkt: Kl. 15.00 – 23.00
- Ruter: Foregår i bil – du skal derfor have kørekort
- Arbejdssted: Ølby Center 64, 4600 Køge
Du får en grundig introduktion planlagt ud fra dine kompetencer, når du starter hos os.
Dine opgaver
Dine opgaver vil bl.a. være helhedspleje ud fra et forebyggende og rehabiliterende fokus, opfølgning/opdatering på den sygeplejefaglige udredning efter udskrivelse og opfølgning på SUL-indsatser. Derudover skal du være opsøgende på viden om nye faglige instrukser og retningslinjer.
Når du starter hos os, får du en grundig introduktion med en makker, tilpasset dine kompetencer og behov.
Om Lokalteam Ølby
Lokalteam Ølby består af 50–60 medarbejdere: SSH’er, SSA’er, sygeplejersker og terapeuter.
Vi uddanner både elever og studerende og prioriterer læring og faglig sparring højt – det skal du have lyst til at bidrage til.
Aftenvagtteamet består af ni kolleger, det er et selvstyrende team, hvor du får medindflydelse på din rute.
Vi har en humoristisk, omsorgsfuld og tryg omgangstone, hvor vi hjælper hinanden, deler viden og værner om et velfungerende tværfagligt samarbejde.
Hvem søger vi?
Du skal være uddannet social- og sundhedsassistent med dansk autorisation.
Du må meget gerne have erfaring fra medicinsk/kirurgisk speciale og/eller hjemmeplejen.
Vi lægger vægt på, at du kan:
- Kommunikere omsorgsfuldt og med respekt for borgere, pårørende, kolleger og andre.
- Spotte ændringer i borgerens tilstand – og giver dine observationer videre.
- Arbejde selvstændigt, og tør træffe egne kvalificerede beslutninger – f.eks. skrive relevante beskeder til borgers egen læge og andre samarbejdspartnere.
- Dokumentere efter reglerne. Vi bruger Nexus, som du vil få oplæring i.
Det er vigtigt, at du kan se dig selv i en hverdag, hvor ingen dage er ens, og hvor du indgår i et team, der sætter faglighed, medinddragelse og godt kollegaskab i centrum.
Ansøgning og kontakt
Det er muligt at supplere op til fuldtid i øvrige vagtlag, hvis du ønsker det.
Ansættelse sker på løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.
Vi holder samtaler løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt, og senest onsdag den 21. oktober 2026.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online: Klik på ”Søg stillingen” og vedhæft din ansøgning og dit CV.
Stillingen ønskes besat den 1. december 2026.
Ved spørgsmål kan du kontakte assisterende teamleder Anja Heitzmann på telefon 20 98 38 46 eller mail .
I Køge Kommune bliver du en del af en organisation med dedikerede medarbejdere, der hver dag forenes i et fælles mål om at skabe værdi for borgerne. I kommunen ser vi mangfoldighed som en ressource, og ønsker at fremme ligestillingen. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen – uanset køn, etnisk oprindelse, religion, alder eller eventuel funktionsnedsættelse.
Så bliv en del af holdet! Vi tilbyder dig et forskelligartet arbejdsmiljø og en lang række forskellige personalegoder, såsom sociale aktiviteter og adgang til vores feriehuse.
Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk
Spørgsmål
Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst
Anja Heitzmann
56676570
20983846
Ansøgningsfrist:
21. oktober 2026
kl.: 23:59
Ansættelse:
1. december 2026
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Køge Kommune
Køge Kommune ligger på Østsjælland syd for København og er en af landets hurtigst voksende kommuner med stærke forbindelser til både hovedstadsområdet og resten af Danmark. Som arbejdsplads arbejder kommunen med at udvikle velfærd, service og lokalsamfund i en kommune præget af vækst, byudvikling og et aktivt erhvervsliv.
