Deltidsplanlægger kombineret med udekørende funktion til Center for Hjemmepleje i Lemvig og Syd-vest.
Lemvig Kommune
Kan du få mennesker, tid og geografi til at gå op i en højere enhed?
I Center for hjemmepleje i Lemvig kommune omstrukturerer vi netop nu planlægger-funktionen.
Vi søger derfor flere planlæggere til at indgå i vores planlægningsteams i Hjemmeplejen Lemvig og hjemmeplejen Syd-vest.
Er du typen, der hurtigt får øje på løsningen, når puslespillet ikke går op? Kan du bevare overblikket, når der sker noget uforudset som f.eks. sygdom, ændringer og nye borgere – samtidig med, at du har øje for borgere, medarbejdere og drift ind i løsningen?
Hvis du kan nikke ja til ovenstående, så har vi en spændende mulighed til dig!
Vi søger deltidsplanlæggere til vores planlæggerteams i Lemvig og Syd-vest. Som deltidsplanlægger bliver du en vigtig del af vores planlæggerfunktion.
Du bliver en aktiv del af den ugentlige planlægning og får mulighed for at opbygge stærke kompetencer indenfor ruteplanlægning, koordinering og optimering.
Dine arbejdsopgaver bliver blandt andet:
- Planlægge og justere hjemmeplejens planer – herunder arbejde i vores logistikprogram, Pondoo, som vi er godt på vej til at implementere
- Håndtere ændringer og akut opståede situationer
- Tage højde for borgernes behov, ønsker og kontinuitet
- Sikre det rette kompetencematch
- Tæt samarbejde med medarbejdere, kolleger og ledere
- Bidrage til udviklingen af vores planlægningspraksis
- Være med til at sikre, at vores planlæggerfunktion er robust og kan fungere – også når den primære planlægger ikke er til stede
Hvad tilbyder vi:
Vi tilbyder en stilling, der kombinerer planlægning og udekørende funktion.
Arbejdstiden er primært i dagtimerne mellem kl. 6:30 og 15:00 samt hver tredje weekend. Timetal efter aftale.
Du behøver ikke at kunne det hele fra start – det vigtigste er, at du er god til at skabe struktur, bevare overblikket, tænke fremad,
se muligheder frem for begrænsninger og samarbejde på tværs – resten lærer vi dig.
Du vil få en grundig introduktion, og du vil i starten samarbejde tæt med vores primære planlæggere, til du gradvist bliver mere selvstændig og sikker i rollen.
Og bare rolig. Du får fortsat mulighed for at bruge dine kompetencer i udekørende funktion, da vi vægter, at det er vigtigt, at vores planlæggere indgår i driften,
møder borgerne og kender geografien for at kunne lave de bedste planer.
Vi forestiller os, at du:
- Har kompetencer, der matcher flere af de arbejdsopgaver, der er beskrevet
- Har et stort omsorgsgen og brænder for at arbejde med mennesker
- Har en god og anerkendende kommunikation
- Har en uddannelse, der kan bidrage fagligt ind i hjemmeplejen – f.eks. social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent, ergoterapeut, fysioterapeut, pædagog, sygeplejerske eller tilsvarende
Løn- og ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst og principperne i Ny Løn. Startlønnen for en fuldtidsansat social- og sundhedsassistent udgør 29.903 kr. + pension.
Herudover forhandles kvalifikationsløn på baggrund af dine erfaringer og personlige kvalifikationer.
Vil du vide mere? Du er meget velkommen til at kontakte Helle Fyrsterling, faglig leder i Syd-vest: 20351762 eller Maria Witt, faglig leder i Lemvig: 25501939 for yderligere oplysninger.
Hvem er vi? I Hjemmeplejen i Lemvig Kommune er vi organiseret i to områder: Lemvig by og den østlige del af kommunen og Syd-vest i landområderne langs vestkysten. Begge områder har en personale- og en faglig leder, og hidtil to planlæggere, der i samarbejde sikrer, at vores borgere får den bedste hjælp og støtte. Vi lægger stor vægt på teamwork og en anerkendende kommunikation og byder på et fantastisk arbejdsmiljø med en uformel tone og højt til loftet.
Ansøgning
Send din ansøgning med relevante bilag elektronisk via Lemvig Kommunes hjemmeside senest den 23. oktober 2026.
Vi forventer at afholde samtaler i uge 44. Tiltrædelse efter aftale.
Læs mere om Lemvig Kommune på lemvig.dk.
Afdeling: Syd-Vest Hjemmepleje
Ansøgningsfrist: 23 October 2026
Placering: Hjemmeplejen syd vest
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Lemvig Kommune
Lemvig Kommune ligger i det nordvestlige hjørne af Region Midtjylland med Lemvig som hovedby og et stort opland præget af kyst, natur og stærke fællesskaber. Som arbejdsplads består kommunen af omkring 1.700 medarbejdere, der arbejder med velfærd, service og udvikling for kommunens knap 20.000 borgere.
Vi accepterer også uopfordrede ansøgninger!
Hvis det pågældende opslag ikke lige er dig, kan du også vælge at søge uopfordret. Besøg vores side og find ud af hvordan.
