Dagplanlægger søges til hjemmeplejen i Tårnby kommune
Tårnby Kommune
Dagplanlægger søges til Hjemmeplejen i Tårnby Kommune
Fast stilling med tiltrædelse den 1. december 2026
Vil du være med til at udvikle fremtidens hjemmepleje? Har du blik for helhedspleje, kontinuitet og sammenhængende borgerforløb og kan du bevare overblikket, når hverdagen ændrer sig?
Vi søger en social og sundhedsassistent til en central funktion som dagplanlægger i Hjemmeplejen i Tårnby Kommune.
En vigtig rolle i udviklingen af hjemmeplejen
Som dagplanlægger bliver du en central del af vores funktionsteam, hvor du sammen med fagkoordinatorer, kolleger og ledelse bidrager til en stabil drift og sammenhængende forløb for borgerne.
Med Ældreloven som afsæt arbejder vi for at styrke helhedsplejen med udgangspunkt i borgerens behov, selvbestemmelse og kontinuitet. Her spiller planlægningen en vigtig rolle i at skabe sammenhæng mellem indsatser, medarbejdere og borgernes hverdag, herunder koordinering af afklaringsforløb og afklaringspakker.
Vi er en hjemmepleje i udvikling, hvor vi ser fremad og ønsker at blive endnu bedre. Vi arbejder løbende med at udvikle vores arbejdsgange, styrke samarbejdet i funktionsteamene og finde løsninger, der skaber større kvalitet og sammenhæng for borgerne. Vi forventer derfor, at du har lyst til både at varetage den daglige drift og bidrage aktivt til udviklingen.
Du skal kunne holde hovedet koldt, når det blæser, prioritere i en omskiftelig hverdag og finde løsninger, når planer og behov ændrer sig.
Vi forventer, at du
- Er uddannet social-sundhedsassistent og har erfaring fra hjemmeplejen.
- Har erfaring med planlægning og koordinering. Kendskab til Cura og CuraPlan er en fordel.
- Har kendskab til relevant lovgivning og interesse for Ældrelovens intentioner om helhedspleje, selvbestemmelse og kontinuitet.
- Har blik for sammenhængende borgerforløb og koordinering af afklaringsforløb.
- Arbejder struktureret og har flair for rute og kørelisteplanlægning.
- Bevarer overblikket og finder løsninger, når hverdagen ændrer sig.
- Kommunikerer tydeligt og samarbejder konstruktivt på tværs af faggrupper.
- Har lyst til at udvikle praksis, tænke nyt og bidrage til, at vi sammen bliver bedre.
Vi tilbyder
- En central rolle i den daglige drift og udviklingen af hjemmeplejen.
- Et tæt samarbejde i et tværfagligt funktionsteam.
- Mulighed for at præge planlægningen og understøtte sammenhængende borgerforløb.
- En arbejdsplads med fokus på faglig udvikling, samarbejde, arbejdsmiljø og trivsel.
- 37 timer ugentligt på hverdage kl. 6.30–14.00.
Vil du være med til at gøre en forskel?
Vi søger en kollega, der kan kombinere struktur med fleksibilitet, faglighed med overblik og drift med udvikling.
En dagplanlægger, der kan skabe ro, når det blæser, sikre kontinuitet for borgerne og se muligheder for at gøre tingene endnu bedre.
Hvis du kan se dig selv i rollen, glæder vi os til at modtage din motiverede ansøgning.
Mere om os
Hvis du er blevet nysgerrig, og vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Teamleder Marianne Kruchov Søndergaard på telefon 23308051
Ansøgningsfrist den 18/10-26. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 43.
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst med HK efter forhandling.
Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder. Har du været ansat i Tårnby Kommune, vil der altid blive taget reference herfra. Der skal desuden ved ansættelse forevises straffeattest. Ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.
Tårnby Kommune tilbyder en række personalegoder. Disse kan ses her.
Tårnby Kommune har et værdigrundlag, som du kan læse her.
Vi gør opmærksom på, at Tårnby Kommune har røgfri arbejdstid.
Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte
Marianne Kruchov Søndergaard
Ansøgningsfrist:
18. oktober 2026
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Tårnby Kommune
Tårnby Kommune ligger på Amager syd for København og omfatter blandt andet Kastrup med nærhed til både Øresund, hovedstaden og Københavns Lufthavn. Som arbejdsplads arbejder kommunen med at levere velfærd, service og udvikling til borgere og virksomheder og lægger vægt på faglighed, samarbejde og nærhed i opgaveløsningen.
