SOSU-assistent i dagvagt hos Pleje & Rehabilitering Tranbjerg
Aarhus Kommune
SOSU-assistent i dagvagt hos Pleje & Rehabilitering Tranbjerg
Om jobbet
Har du hørt, at vi i Tranbjerg lykkedes med selvstyrende, tværfaglige teams, samt at vi har en høj trivsel blandt vores medarbejdere, og drømmer du om et meningsfuldt arbejde, hvor du hver dag gør en reel forskel for andre mennesker, hvor du kan bruge dine faglige kompetencer til at styrke borgernes livskvalitet, selvstændighed og glæde i hverdagen i borgers eget hjem? Så er du heldig, for vi har en ledig stilling.
Hvis du er SOSU-assistent og brænder for at skabe sammenhængende, trygge og helhedsorienterede forløb for borgerne i dagtimerne – så er det lige dig, vi leder efter.
Som en vigtig del af vores tværfaglige team bliver du medspiller i et engageret fællesskab, der arbejder ud fra den nye ældrelov med fokus på helhedspleje og rehabilitering. Sammen skaber vi de bedste rammer for, at borgerne kan leve et aktivt, værdigt og selvstændigt liv i eget hjem.
Her får du en rolle, hvor du kan udfolde både din faglighed og din personlighed – og hvor du hver dag mærker, at dit arbejde betyder noget.
Hvad du får hos os
Hos Pleje og Rehabilitering Tranbjerg arbejder vi med borgerens ressourcer og selvbestemmelse i centrum. Vores mål er at vedligeholde og styrke funktionsevnen – og støtte borgeren, når nye udfordringer opstår.
Du får en alsidig hverdag, hvor du både behandler, plejer, motiverer, observerer og dokumenterer, og du bliver en nøglespiller i at sikre kvalitet og sammenhæng i borgerforløbene.
Stillingen er fortrinsvis i dagvagt med weekendvagt hver 3. uge, mødetidspunkt kl.7, hvor vi afholder daglig sparrings- og koordineringsmøde.
Din profil
Vi forestiller os, at du:
- Er uddannet SOSU-assistent
- Arbejder selvstændigt – men trives bedst som del af et stærkt tværfagligt team
- Brænder for at støtte borgerne i at bevare deres selvhjulpenhed og livskvalitet
- Sætter pris på tæt kontakt med borgere og pårørende – og på at følge deres udvikling over tid
- Ser værdien i tværfagligt samarbejde og bidrager aktivt med din faglighed
Dine opgaver
- Koordinere den social- og sundhedsfaglige indsats omkring borgeren
- Observere, triagere, vurdere og dokumentere borgerens helbred og funktionsniveau
- Udføre grundlæggende og helhedsorienteret sygepleje – også ved komplekse problemstillinger
- Håndtere medicindispensering og -administration
- Iværksætte ernæringsscreening og relevante tiltag
- Deltage i tværfaglig udredning
- Udføre og videregive sundhedsfaglige opgaver med ansvarlighed og overblik
- Sikre sammenhæng og kvalitet i borgerjournalen i samarbejde med kolleger
- Drøfte sundhedsfaglige problemstillinger på tværfaglige konferencer
- Varetage rollen som forløbsansvarlig i varige forløb
Om os
Hos Pleje og Rehabilitering Tranbjerg bliver du en del af et engageret og mangfoldigt team bestående af ufaglærte, social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, ergo- og fysioterapeuter samt en kompetenceudvikler.
Vi arbejder med rehabilitering, genoptræning, sundhedsfremme og forebyggelse – og altid med et helhedsorienteret blik på borgerens liv.
Vi tror på, at de bedste resultater skabes i fællesskab – hvor vi deler viden, erfaring og gode grin. Hos os får du faglige udfordringer, udviklingsmuligheder og en høj grad af frihed og ansvar.
Derfor skal du vælge os
- Du bliver en del af et varmt og engageret team, hvor vi løfter i flok
- Vi arbejder ud fra princippet frihed under ansvar og sætter tillid højt
- Du får indflydelse, sparring og rum til faglig og personlig udvikling
- Her er plads til, at du kan være dig selv – og bruge dine styrker til at skabe værdi for andre
- Og vigtigst af alt: Du er med til at skabe livsglæde, tryghed og selvstændighed for borgerne i Tranbjerg
Vil du være med til at gøre en forskel – hver eneste dag?
Så glæder vi os til at byde dig velkommen i vores fællesskab
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt 1.1.2027 eller før.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.
Hvis du vil vide mere:
Hvis du har lyst til en kop kaffe og en uformel snak eller har spørgsmål til stillingen kan Leder Heidi Sejr eller Viceleder Pernille Klærke kontaktes alle hverdage på tlf. 21306225 / 29208008.
Ansøgning:
Klik på ”søg jobbet” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 9.11.2026
Vi forventer at afvikle jobsamtale mandag d.16.11.2026
I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune:
Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.
Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus til en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Om Aarhus Kommune som arbejdsplads
Aarhus Kommune er blandt Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen - og for dig. Kom og vær med!
Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse.
Ansøgningsfrist
09-11-2026
Tiltrædelsesdato
01-01-2027
Ugentlig arbejdstid
37 timer
Stillingskategori
Omsorg og pleje
Arbejdssted
Torvevænget 1-3, 8310 Tranbjerg
Kontakt
Heidi Sejr
Leder i hjemmeplejen
21306225
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Danmarks næststørste kommune og centrum for et af landets stærkeste miljøer inden for uddannelse, forskning, kultur og erhvervsliv. Som arbejdsplads arbejder kommunen med at udvikle velfærd, service og bæredygtige løsninger for mere end 370.000 borgere og lægger vægt på faglighed, innovation og samarbejde på tværs af organisationen.
