Vil du gøre en forskel for børn og unge med særlige behov? Vi søger medarbejdere på Fyn!

Marselisborg



Vil du gøre en forskel for børn og unge med særlige behov? Vi søger medarbejdere på Fyn!
Odense og omegn · Fleksible arbejdstider · Både faste timer og afløservagter
Brænder du for at skabe tryghed, nærvær og meningsfulde relationer? Og vil du have et arbejde, hvor din indsats gør en mærkbar forskel – både for et barn og for hele familien?
Carelink Social & Familie søger omsorgsfulde, engagerede og ansvarsbevidste medarbejdere til handicapkompenserende indsatser efter Barnets Lov, såsom Afløsning i hjemmet og Praktisk, Pædagogisk Støtte hos børn og unge med særlige behov på Fyn, særligt i Odense og omegn.

Vi søger både dig, der har en sundheds- eller socialfaglig uddannelse, og dig, der har relevant erfaring og et naturligt talent for at skabe trygge relationer.

Hos os får du mulighed for at blive en vigtig del af et barns hverdag og bidrage til, at familier med særlige behov oplever støtte, aflastning og overskud i hverdagen.

Om opgaverne
Vores indsatser er individuelt tilrettelagt og foregår typisk i familiens eget hjem, hvor du arbejder tæt sammen med barnet og familien.

Du kan blandt andet komme til at arbejde med børn og unge, der har:

  • Autisme, ADHD eller andre udviklingsforstyrrelser.
  • Kognitive og kommunikative funktionsnedsættelser.
  • Behov for støtte til følelsesregulering, struktur og forudsigelighed.
  • Udadreagerende eller selvskadende adfærd.
  • Omfattende fysiske funktionsnedsættelser og behov for personlig pleje.
  • Komplekse sundhedsfaglige behov, eksempelvis epilepsi eller sondeernæring.

Opgaverne varierer afhængigt af det enkelte barns behov og kan omfatte alt fra leg, aktiviteter og relationsarbejde til personlig pleje, omsorg og sundhedsfaglige opgaver.

Nogle indsatser varetages selvstændigt som 1:1-opgaver, mens andre kræver tæt samarbejde mellem to medarbejdere i en 2:1-bemanding.

Fælles for alle vores indsatser er, at vi arbejder med barnet som et menneske med egne behov, ressourcer og interesser – og at relationen er fundamentet for vores arbejde.
Arbejdstid og muligheder
Vi har forskellige typer af indsatser på Fyn, og der kan derfor være mulighed for både faste timer og afløservagter.

Arbejdstiderne kan være placeret på hverdage, i weekender samt i dag-, aften- og nattetimerne afhængigt af den enkelte indsats.

Vi forsøger at skabe det bedst mulige match mellem medarbejderens kompetencer, ønsker og den enkelte families behov.

Du kan derfor være relevant for os, uanset om du søger et fast antal timer ved siden af studie eller andet arbejde, eller ønsker en mere fast tilknytning til et team.

Vi søger dig, der:

  • Har en uddannelse som eksempelvis pædagog, pædagogisk assistent, social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske – eller er ufaglært med relevant erfaring.
  • Har interesse for arbejdet med børn og unge med særlige behov.
  • Er omsorgsfuld, tålmodig og god til at opbygge tillidsfulde relationer.
  • Kan arbejde anerkendende og konfliktnedtrappende, også når situationer bliver krævende.
  • Er god til at aflæse barnets signaler og tilpasse din tilgang til det enkelte barns behov.
  • Trives med selvstændigt arbejde og samtidig værdsætter faglig sparring og samarbejde.
  • Er stabil, ansvarsbevidst og mødesikker.
  • Møder både barnet og familien med respekt, nysgerrighed og forståelse.

Erfaring med eksempelvis autismepædagogik, low arousal, alternativ kommunikation, epilepsi eller personlig pleje er en fordel, men ikke et krav til alle vores indsatser.

Vi vægter det gode match højt. Derfor er det ikke alene din uddannelse eller erfaring, der er afgørende, men også din personlighed, din tilgang til barnet og din motivation for at gøre en forskel.

Du får altid introduktion og oplæring med udgangspunkt i den konkrete opgave og dine kompetencer.

Vi tilbyder

  • Et meningsfuldt arbejde, hvor du gør en konkret forskel for børn, unge og deres familier.
  • Mulighed for både faste vagter og fleksible arbejdstider.
  • Faglig sparring og løbende støtte fra en fast tilknyttet konsulent.
  • Mulighed for at blive en del af et team med erfarne og engagerede kolleger.
  • En arbejdsplads præget af tillid, dialog og gensidig respekt.

Om Carelink Social & Familie
Carelink Gruppen løser opgaver på tværs af velfærdsområder. I Carelink Social & Familie arbejder vi med individuelt tilrettelagte indsatser til børn, unge og familier med fokus på faglighed, kontinuitet og stærke relationer.

Vi tror på, at den rette medarbejder kan gøre en stor forskel – ikke kun gennem sine faglige kompetencer, men gennem nærvær, engagement og evnen til at skabe en tryg og betydningsfuld relation.

Er du vores næste kollega på Fyn?
Vi vil meget gerne høre fra dig – også selvom du ikke er sikker på, hvilken type indsats der passer bedst til dig.
Send os din ansøgning og et opdateret CV, og fortæl gerne lidt om din erfaring, hvilke typer opgaver du interesserer dig for, og hvor på Fyn du har mulighed for at arbejde.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte sygeplejefaglig konsulent Anna Sophie Espersen på telefon 31 63 02 17 (hverdage kl. 08.00–15.00) eller mail .

Vi glæder os til at høre fra dig!

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Anna Sophie Brochdorff Espersen
Tlf.: 31630217
Ansøgningsfrist:
Løbende


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist: snarest muligt

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!