Hvad tjener en SOSU?

Er du i tvivl om, hvor meget du kan forvente at tjene som social- og sundhedshjælper eller -assistent? Der er mange forhold, der har betydning for lønniveauet i branchen, så der kan være store forskelle SOSU’er imellem. Men her belyser vi nogle løntendenser, så du kan beregne et omtrentligt lønniveau.

2022-04-29 07:35:00
Move On

Der er først og fremmest stor forskel på at arbejde inden for den offentlige sektor og i en privat virksomhed. Men lønvilkårene afhænger fx også af, hvorvidt du er ansat på en overenskomst eller ej. Lønniveauet i SOSU-branchen kan i det hele taget afhænge af mange faktorer.

Nedenfor kan du se den gennemsnitlige månedsløn for nyuddannede SOSU-hjælpere og SOSU-assistenter inklusiv pension, tillæg, værdi af personalegoder mv.

Men bemærk, at det netop er et gennemsnit, og at din endelige lønseddel vil afhænge af fx disse elementer:

  • mængden af aften/weekendarbejde eller andet tillægsberettigende
  • din anciennitet i jobbet
  • om det er i kommunalt, regionalt eller privat regi
  • den landsdel du arbejder i
  • om du er fastansat eller vikar
  • om du er månedslønnet eller timelønnet
  • om din arbejdsplads er overenskomstdækket eller ej

 

Din løn

Gennemsnitslønnen for SOSU-assistenten og -hjælperen, som du ser nedenfor, fungerer som indikator for lønniveauet blandt nyuddannede inden for branchen. Oversigten kan derfor være med til at give dig et indtryk af, hvor du selv kan komme til at ligge rent lønmæssigt.


 

Social- og sundhedshjælper

 

I det offentlige

  27.226 kr

I det private

  33.886 kr

Ifølge statistik fra 2019 tjente en nyuddannet SOSU-hjælper i gennemsnit 33.886 kr./md som privatansat og 27.226 kr./md som offentligt ansat.

Men det var som nævnt gennemsnitsindtægter, så reelt var nogle indtægter lavere og nogle højere. Alt efter om du er ansat som SOSU i et privat firma eller på en offentlig arbejdsplads, kan du forvente at tjene imellem 22.000 og 35.000 kr./md (2021-niveau).

Vær i den forbindelse opmærksom på, at de nævnte indtægtsniveauer er inkl. pension og tillæg!

Kilde: ug.dk.

 


 

Social- og sundhedsassistent

 

I det offentlige

  31.769 kr

I det private

  37.101 kr

Gennemsnitsindtægten for en nyuddannet SOSU-assistent var i 2019 på 37.101 kr./md som privatansat og 31.769 kr./md som offentligt ansat.

Det dækker dog over en stor spredning, hvor din lønseddel kan vise et beløb på alt imellem 26.000 kr./md og 35.000 kr./md (2021-niveau) alt efter din ansættelse i det offentlige eller private.

Også her er det vigtigt at bemærke, at de nævnte indtægtsniveauer er inkl. pension og tillæg!

Kilde: ug.dk.

 

Find mere info

Kan du ikke genkende dig selv i de ovenstående lønsatser? Du kan med fordel finde mere præcis information omkring din løn som social- og sundhedsmedarbejder i FOAs lønmagasin. Her kan du ligeledes finde detaljerede oplysninger om løntrin og løngrupper!

FOAs lønmagasin

 

Find dit næste SOSU-job her!

Se flere job


197.293 læsninger
29.04.2022

HPT