SSA/SSH til Aften-teamet på Solbakken Plejecenter i Ejstrupholm.

Ikast-Brande Kommune



Et job fyldt med nærvær, smil og meningsfulde øjeblikke

Vi kan tilbyde dig:

  • Stor medindflydelse på din arbejdsplan, så dit privatliv også fungerer
  • En stilling på mellem ca.28-32 timer i primært aftenvagt (få dagvagter kan forekomme ifb. møder, undervisning etc.)
  • Vagter der ligger mellem kl.14.30-23.30

Der er mulighed for 37 timer. Ønskes der dette, drøfter vi til ansættelsessamtalen

  • Opstart gerne d. 1/9-26 eller 1/10-26 eller snarest derefter.

Vi forventer at du:

  • Er uddannet social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper med uddannelsesbevis
  • Taler og skriver dansk
  • Har lyst til at arbejde med ældre mennesker, og har eller vil tilegne dig de nødvendige kompetencer indenfor personcentreret omsorg
  • Gerne har erfaring med omsorgssystemet Cura, ellers lærer vi dig det
  • Kender og overholder dit kompetenceniveau
  • Har en god portion humor og er smilende og positiv af sind
  • Er empatisk, loyal og ansvarsbevidst samt bidrager til det gode arbejdsmiljø
  • Evner det gode samarbejde med både kolleger, pårørende og frivillige
  • Kan arbejde ud fra Ikast-Brande Kommunes værdier

Ikast-Brande Kommunes værdier betyder, at vi på Solbakken, er arbejdsomme og vi handler, hjælper hinanden og står sammen. Vi løfter i flok og finder løsninger. Vi samarbejder på tværs uden at skele til titler og fagområder. Vi arbejder ud fra værdierne tillid, dialog og ansvarlighed.

Hvem er vi:
Solbakken i Ejstrupholm, er et lille og overskueligt plejecenter i Ikast-Brande kommune med 30 beboere. Vi sætter en stor ære i, at alle har den bedste oplevelse af deres møde med Solbakken, hvor vi møder hinanden med et smil. Du kommer til at arbejde tæt sammen med dine kollegaer, der er Social- og Sundhedsassistenter, Social- og Sundhedshjælpere, Sygeplejersker, Ufaglærte, Ergoterapeut, Husassistent og Køkkenassistent. Vi har en fantastisk vennekreds og en stor flok fantastiske frivillige, der er med til at give glæde og nærvær til vores beboere.

Vi arbejder ud fra ”Personcentreret omsorg”, og sætter stor fokus på, at borgerens trivsel er så høj som mulig. Den personcentrerede tilgang er vores grundlæggende udgangspunkt både i forhold til beboere, pårørende og kollegaer. Vi sætter ligeledes stort fokus på det gode arbejdsmiljø, og at der er god stemning, tillid og glæde når vi går på arbejde.

Medarbejdergruppen på Solbakken er bredt sammensat i forhold til både alder, anciennitet og kompetencer. Mange har været i rigtig mange år. Vi sørger for, at din oplæring er i orden, og hjælper dig med, at blive en god del af Solbakken. Man er 3 ”helvagter” og en ”kortvagt” på arbejde i aftenvagt.

Løn og ansættelsesforhold:
Efter gældende overenskomst, samt din erfaring og anciennitet

For yderligere information er du meget velkommen til at kontakte:
Leder, Anna på 30683750 eller mail: , eller planlægger Berit, på tlf.:30670105

Ansøgningsfrist:
D. 1/9-26

Ansættelsessamtaler:
Afholdes løbende og ansættelse kan finde sted inden ansøgningsfristens udløb.

Straffeattest:
Det er en betingelse, at du kan fremvise en tilfredsstillende privat straffeattest.

Afdeling: Solbakken

Ansøgningsfrist: 01 September 2026

Placering: Smedevænget 14, 7361, Ejstrupholm, Denmark


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 01.09.2026

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 01.09.2026
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!