Sundhedsfagligt personale til Botilbuddet Bøge Alle 14, Ribe
Esbjerg Kommune
Vi er så heldige, at vi skal have flere nye kolleger!
Vi søger 2 nye kolleger med ansættelse pr. 1. oktober 2026.
Er du sundhedsfagligt uddannet (SSH, SSA eller anden relevant uddannelse) og ser du værdien i at arbejde struktureret med det sundhedsfaglige blik forrest – samtidig med, at du indgår i et tæt samarbejde med pædagogisk personale?
Så er det måske netop dig, vi søger.
Beskrivelse af Bøge Allé 14, Udviklingscenter Vest:
Botilbuddet Bøge Allé 14 er opført i 2016 efter Almenboliglovens §105, stk. 2 med støtte jf. lov om social service §85.
Tilbuddet ligger på Ribelund området og vi bruger dagligt naturen til gå og cykelture.
På Bøge Allé 14 bor der 18 voksne borgere med varige, multiple funktionsnedsættelser og komplekse sundhedsfaglige udfordringer.
Huset er i ét plan og indrettet med store, lyse lokaler og højt til loftet. Her er flere sansestimulerende rum, herunder snoezelrum og sparum.
Tilbuddet er opdelt i to bo-grupper med ni lejligheder i hver, der alle har eget badeværelse og the-køkken, samt loftlift
I hver ende af huset findes fælles stue og atriumgård, og i midten af huset ligger et fælles opholdsrum, samt et stort køkken hvor vores ernæringsassistent har sin daglige gang.
Tilbuddet er døgndækket og har faste natmedarbejdere.
Hvem er vi:
Vi arbejder med afsæt i den enkelte borgers behov og potentiale og tilbyder både individuelle og gruppebaserede indsatser. Støtten gives både i borgerens egen lejlighed og gennem fælles aktiviteter, der skaber mening og livskvalitet i hverdagen.
Vi prioriterer en genkendelig struktur og søger altid at skabe tryghed og forudsigelighed. Vi arbejder med understøttende kommunikation ud fra den enkeltes behov.
Medarbejderne har en bred faglig viden om borgernes funktionsnedsættelser og støttebehov. Vores kerneopgave er at skabe mest mulig livskvalitet gennem gode oplevelser, struktur og nærvær gennem en neuropædagogisk tilgang, KRAP og individuelt målarbejde.
Vi kan tilbyde:
- En arbejdsplads, der prioriterer medindflydelse
- En arbejdsplads, der arbejder målrettet og helhedsorienteret
- En medarbejdergruppe, der arbejder anerkendende og tværprofessionelt
- Faglig sparring samt løbende kompetenceudvikling gennem kurser og efteruddannelse
Det er vigtigt, at du:
- Har en anerkendende tilgang til borgere og kollegaer
- Har lyst til at arbejde med målgruppen og ser værdien i små udviklingsmål
- Kan omsætte teori til praksis
- Vægter tværprofessionelt samarbejde højt og bidrager aktivt med egen faglighed
- Kan reflektere over egen praksis
Det er en fordel, hvis du har kendskab til KRAP og Cura
Udviklingscenter Vest:
Botilbuddet Bøge Allé 14 er en del af Udviklingscenter Vest, som leverer støtte gennem 26 botilbud, 9 aktivitets- og samværstilbud, samt i borgers eget hjem.
Vi er ca. 1000 engagerede medarbejdere, der hver dag er med til at yde en vigtig indsats.
Bliver du ansat hos os, vil du blive mødt med tillid til at du arbejder professionelt og i et tæt samarbejde med både dine nærmeste kollegaer og resten af organisationen.
Du kan læse meget mere om vores arbejdsplads her:
Løn- og ansættelsesvilkår:
Vi ønsker vores nye kolleger kan tiltræde den 1. oktober 2026, gerne før, eller snarest derefter. Ansættelserne vil som udgangspunkt være på 37 timer, men andet timeønske kan imødekommes.
Arbejdstiden ligger i tidsrummet kl. 7.00–22.00 og inkluderer vagter på helligdage samt hver 2. weekend.
Har du spørgsmål eller er du nysgerrig efter at høre mere, kan du kontakte Tilbudsleder Peter Fænk på mobil 23648859 eller på mail (holder ferie i uge 28, 29 og 30),
Eller faglig koordinator Signe Konradsen på mobil 29642877 eller på mail (holder ferie i uge 30, 31 og 32)
Ansøgningsfrist og samtaler:
Ansøgningsfristen er den 19. august 2026 og ansættelsessamtalerne forventes at blive afholdt den 25. august 2026.
Løn efter gældende overenskomst. Såfremt du indkaldes til samtale, vil du blive oplyst om stillingens lønniveau.
Ved ansættelse i stillingen indhentes straffeattest.
I Esbjerg Kommune arbejder vi tillidsbaseret og ser menneskelig forskellighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund til at søge stillingen.
Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet referencer.
Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”søg stillingen” nederst og vedhæft din ansøgning, CV og relevant dokumentation.
Kontaktperson
Peter Fænk
Mobil: 23 64 88 59
Søg stillingen
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Esbjerg Kommune
Esbjerg Kommune er en af Danmarks største kommunale arbejdspladser og dækker området omkring Esbjerg, Ribe og Bramming på den jyske vestkyst. Kommunen arbejder med alt fra velfærd og borgerservice til udvikling, kultur og erhverv og er præget af en stærk tradition for samarbejde, innovation og lokal udvikling.
Vi accepterer også uopfordrede ansøgninger!
Hvis det pågældende opslag ikke lige er dig, kan du også vælge at søge uopfordret. Besøg vores side og find ud af hvordan.
