Vi søger erfarne og relationskompetente SSA’er og SSH’er
Fonden Huset Mølgaard
Vil du være en del af et ungt og udviklingsorienteret bosted, hvor sundhedsfaglighed, pædagogik, nærvær og relationer går hånd i hånd – og har du samtidig lyst til at bidrage til den fortsatte faglige udvikling af huset?
Så er det måske dig, vi leder efter!
Vi søger nye sundhedsfaglige kollegaer, da vi snart bliver 10 beboere og derfor har brug for at styrke vores team.
Vi er et ungt hus, der den 1. oktober 2026 kan fejre 5-års jubilæum. Vi har i dag fundet mange af de rammer og den faglige retning, vi gerne vil arbejde ud fra, men vi er fortsat i udvikling.
Lige nu arbejder vi i flere arbejdsgrupper med at gøre huset endnu mere blinde- og autismevenligt, og vi har stort fokus på motion, motorik og en aktiv hverdag. Vi ønsker desuden at idrætscertificere vores bosted.
Om vores beboere
Vi har i dag 8 beboere og bliver snart 10.
Beboerne er voksne i alderen 18–51 år med et udviklingsniveau på ca. 1½–6 år.
De har primært autisme, synsnedsættelse/blindhed, epilepsi og multiple funktionsnedsættelser. Vi har både verbale og nonverbale beboere.
Fire af vores beboere er kørestolsbrugere og ernæres via sonde. Det betyder, at der hos disse beboere er behov for både sundhedsfaglig opmærksomhed, pleje og støtte i dagligdagen.
Fem af vores beboere modtager 1:1-støtte, da de har behov for tæt og individuelt tilrettelagt støtte gennem dagen. Behovet kan blandt andet være begrundet i blindhed, svær epilepsi eller et stort behov for tryghed, struktur og forudsigelighed.
Hos os arbejder du både sundhedsfagligt og pædagogisk
Som SSA eller SSH hos os er du ikke kun en del af de sundhedsfaglige og plejemæssige opgaver. Du indgår på lige fod med dine kollegaer i det pædagogiske arbejde omkring beboerne.
Det betyder, at du blandt andet arbejder med relationer, kommunikation, struktur, forudsigelighed, udvikling og livskvalitet. Du er med til at støtte den enkelte beboer i hverdagen ud fra dennes udviklingsniveau, ressourcer og individuelle behov.
Vi ser det som en styrke, at sundhedsfaglighed og pædagogik går hånd i hånd. Din sundhedsfaglige viden skal derfor ikke stå alene, men bringes aktivt i spil sammen med den pædagogiske tilgang.
Vores faglige tilgang
Vi arbejder ud fra anerkendende pædagogik og individuelt tilrettelagte indsatser. Vores metoder er bl.a. KRAP, LA2U og totalkommunikation.
Vi prioriterer løbende faglig udvikling højt. Derfor er vores medarbejdere aktuelt i gang med et uddannelsesforløb i LA2U ved Pia Fenger fra Fenger & Lindbjerg Kursuscenter. Det er en del af vores arbejde med at skabe et fælles fagligt fundament og styrke vores praksis omkring den enkelte beboer.
Hvem er du?
Du er uddannet social- og sundhedsassistent (SSA) eller social- og sundhedshjælper (SSH).
Vi søger dig, der har blik for både det sundhedsfaglige, det pædagogiske og det relationelle arbejde, og som trives med at arbejde tæt sammen med mennesker med omfattende og individuelle støttebehov.
Vi ser gerne, at du har erfaring med eller interesse for sondeernæring, epilepsi, autisme, pleje og multiple funktionsnedsættelser.
Det er vigtigt, at du har lyst til at arbejde pædagogisk og kan se værdien i, at selv de små ting i hverdagen kan være med til at skabe udvikling, selvbestemmelse, tryghed og livskvalitet for den enkelte beboer.
Du behøver ikke kunne det hele fra første dag. Det vigtigste er, at du er fagligt nysgerrig, ansvarsbevidst og har lyst til at lære og udvikle dig sammen med os.
Vi lægger vægt på, at du:
- trives med tæt relationsarbejde og 1:1-støtte
- har lyst til at arbejde både sundhedsfagligt og pædagogisk
- kan skabe ro, tryghed, struktur og forudsigelighed
- har blik for både pleje, sundhed, udvikling og livskvalitet
- kan observere og reagere på ændringer i beboernes fysiske og psykiske trivsel
- kan bringe din sundhedsfaglige viden aktivt ind i den pædagogiske hverdag
- er fagligt nysgerrig og tør stille spørgsmål til praksis
- har lyst til at dele din viden og være med til at løfte den fælles faglighed
- kan arbejde selvstændigt og samtidig trives i et tæt tværfagligt samarbejde
- har lyst til at være en aktiv del af den fortsatte udvikling af Huset Mølgaard
Vi tilbyder
Et meningsfuldt arbejde, hvor du får mulighed for at gøre en reel forskel for vores beboere og samtidig mulighed for at sætte dit faglige præg på et bosted i fortsat udvikling.
Du bliver en del af et engageret team, hvor pædagogiske og sundhedsfaglige kompetencer supplerer hinanden, og hvor vi har fokus på trivsel, udvikling og livskvalitet for den enkelte beboer.
Vi prioriterer faglig udvikling og kompetenceløft og arbejder målrettet på at skabe en fælles faglig retning i huset.
Stillingerne er i blandet vagtlag med dag- og aftenvagter samt arbejde hver 3. weekend.
Samtidig bliver du en del af et hus i udvikling med spændende projekter – blandt andet idrætscertificering og arbejdet med at skabe endnu mere blinde- og autismevenlige rammer.
Praktisk information
Stillinger: SSA/SSH, 30–37 timer
Arbejdstid: Blandede vagter – dag, aften og hver 3. weekend
Arbejdssted: Fonden Huset Mølgaard
Stenderup-Krogager, 7200 Grindsted
Opstart: 1. november eller 1. december 2026
Samtaler: De første samtaler planlægges til den 28. og 29. september 2026 - og herefter løbende.
Vil du vide mere?
Sundhedsfaglig leder
Trine D. Jakobsen
Tlf. 93 60 84 97
Ansøgning og CV sendes til:
Du er meget velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til stillingerne.
Huset Mølgaard – her er der plads til at være dig
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Fonden Huset Mølgaard
Vi ønsker at skabe et unikt, trygt, kærligt og omsorgsfuldt hjem for voksne med specielle behov, der ønsker at bo i et hus, de kan kalde for ”mit hjem”.
