Vi søger SSH til Hjælp i Hjemmet i Midtbyen - mærk at dit arbejde gør en forskel

Kolding Kommune



Vi søger en Social- og Sundhedshjælper til selvstændigt og rehabiliterende arbejde til Hjælp i Hjemmet i Distrikt Midtbyen

Hvad kan vi tilbyde:
Vil du kunne mærke, at dit arbejde gør en reel forskel hver dag?

Hos os handler arbejdet ikke kun om opgaver, men om mennesker. Om at møde borgeren dér, hvor de er. Om at skabe motivation, styrke selvværd og støtte små skridt, der giver en meningsfuld hverdag.

Vi tror på, at når vi møder borgere med respekt, faglighed og ansvarlighed, så skaber vi ikke bare hjælp, men håb, mod og mestring.

Derfor vil du trives hos os:

  • Du gør en synlig og konkret forskel for borgere, hver dag
  • Du bliver en del af et stærkt team, der støtter hinanden
  • Du får mulighed for at bruge din faglighed aktivt og bidrage til borgernes udvikling og trivsel

Dine funktioner:
Du bliver en del af et fast team bestående af sygeplejersker, assistenter og hjælpere.

Vi arbejder med borgeren i centrum med afsæt i værdierne i Selvværd og Sammenhæng og med fokus på at skabe mening i det samlede borgerforløb i overensstemmelse med ældreloven.

Du kan læse mere om Selvværd og Sammenhæng her.

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Planlægning og gennemførelse af pleje- og omsorgsbesøg hos borgerne
  • Personlig pleje og praktisk hjælp med fokus på borgerens ressourcer
  • Støtte til rehabilitering og hjælp til mestring af hverdagen
  • Observation af ændringer i borgernes tilstand samt formidling til relevante samarbejdspartnere
  • Dokumentation og opfølgning
  • Løbende faglig sparring med kolleger

Du får en hverdag med stor grad af selvstændighed og et team, der altid er lige i nærheden.

Dine kvalifikationer:
Vi tror, du vil passe godt ind hos os, hvis du:

  • Er uddannet social- og sundhedshjælper
  • Trives med en selvstændig hverdag og ansvar for egne opgaver
  • Har lyst til at bidrage til det gode samarbejde i teamet
  • Har fokus på rehabilitering og borgernes muligheder frem for begrænsninger
  • Møder borgere og kolleger med respekt, engagement og godt humør

Hos os vægter vi fællesskab højt. Vi hjælper hinanden, deler vores viden og løfter i flok. Derfor søger vi ikke kun en dygtig social- og sundhedshjælper, men også en kollega, som har lyst til at være en del af et stærkt fagligt og socialt fællesskab.

Derudover skal du have kørekort til personbil.

Hvem er vi?
Distrikt Midtbyen består af ca. 40 medarbejdere, som hver dag hjælper omkring 250 borgere i Koldings midtby.

Vi arbejder i faste teams og har fokus på:

  • Samarbejde og fællesskab
  • Vidensdeling i hverdagen
  • Faglig udvikling og kvalitet i opgaveløsningen

Hos os hjælper vi hinanden, og vi lykkes sammen.

Vi tilbyder:

  • En grundig introduktion og mentorordning
  • Faglig sparring og mulighed for kompetenceudvikling
  • Et trygt arbejdsmiljø med gode kolleger

Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til:
Distriktsleder Mike Lehmberg flf. 24 85 03 74

Ansættelsestidspunkt: 1. november 2026 eller snarest muligt

Ansøgningsfrist: 1. oktober 2026

Ansættelsessamtaler: Vi afholder løbende samtaler

Arbejdssted: Buen 12, 2 sal. 6000 Kolding

Arbejdstid:

  • Dagvagt, typisk kl. 7.00-15.00
  • Weekendvagt hver 2. uge
  • 37 timer ugentligt eller efter aftale

Send din ansøgning og CV samt andre relevante bilag elektronisk via knappen ''Søg stillingen''.

Løn og ansættelsesvilkår:
Aflønning sker efter gældende overenskomst og ud fra dine kvalifikationer og erfaring.

Kolding Kommune indhenter straffeattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.

Ansøgningsfrist: d. 1. oktober 2026


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 01.10.2026

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 01.10.2026
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!