Pædagogmedhjælper til barselsvikariat hos børnehavegruppen i Globen
Ballerup Kommune
Brænder du for udvikling, relationer og nærvær med børn, så har du muligheden for sammen med to pædagoger og en pædagogisk assistent at skabe netop dette for 20 skønne børnehavebørn hos os.
Hos os bliver du en del af en personalegruppe, der spænder vidt i alder og erfaring, hvilket giver en god dynamik fagligt og socialt.
Vi er optaget af at skabe en hverdag hvor børn og voksne trives og udvikler sig. Vi er sammen om det gode arbejdsmiljø, hvor arbejdsglæde, engagement, respekt og humor er i højsædet. Det er forudsætningen for, at både børn og voksne trives og er glade for at komme hver eneste dag.
Dine vigtigste opgaver
- Som pædagogmedhjælper er du på stue med to uddannede pædagoger og en pædagogisk assistent. Din vigtigste opgave bliver i tæt samarbejde med dine kollegaer at skabe det bedste læringsmiljø for gruppens børn.
- Du skal være nærværende og omsorgsfuld
- Du skal kunne sætter rammer og skabe struktur og du skal kunne se værdien i og vigtigheden af at arbejde i små grupper
- Du skal kunne tage ansvar for planlægning af aktiviteter og sparring med dine kolleger.
Dine kompetencer
- Du er god til relations dannelse og har fokus på sund tilknytning
- Du er empatisk, og du evner at møde børn og forældre på en ligeværdig måde og har mod på at indgå i vores udvidede forældresamarbejde, hvor vi ofte kommer tæt på hele familien
- Du evner og har lyst til at reflektere over egen og fælles praksis.
Det får du hos os
Du bliver først og fremmest en del af en arbejdsplads, hvor vi er fagligt ambitiøse og har fokus på kerneopgaven. Du vil opleve imødekommenhed og interesse fra dine kolleger, ligesom du naturligvis vil have indflydelse på den pædagogiske dagligdag.
Vi ønsker at blive ved med at udvikle os og gøre Globen til et endnu bedre sted ved at:
- Deltage i kompetenceudvikling og kurser arrangeret i distriktet og i kommunen, bl.a. med fokus på neuroaffektiv udviklingspsykologi
- Videreudvikle vores samarbejde på tværs mellem stuer og teams til glæde for både børn og voksne
- Arbejde med det socio-emotionelle læringsmiljø for vores børn
- Arbejde med vores fysiske rammer, så vi skaber de bedste mulige læringsmiljøer.
Hvem er vi
Vi er et hus med tre vuggestuegrupper og fire børnehavegrupper. Vi er en dynamisk arbejdsplads, og vi tager os selv alvorligt i vores arbejde med børnene. Samtidig vægter vi et tæt tværfagligt samarbejde med PPR samt de pædagogiske konsulenter højt, og ser det som et godt supplement til vores egen faglighed.
Globen er en del af distrikt Hedegården. Vi oplever, at det er en styrke at være et fælles distrikt med ca. 90 ansatte og fælles ledelse. Distriktet er kendetegnet ved at have et stærkt sammenhold, hvor der samarbejdes på flere planer.
Vi profiterer af at kunne holde kurser og workshops på tværs af afdelingerne, årligt holde fælles p-møder, sociale arrangementer, skovuger for alle de kommende skolebørn og mange flere spændende aktiviteter.
Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen og eller aftale besøg ved at kontakte pædagogisk leder Christel Faaborg på telefon 4477 1639, eller Khaled Hussain på telefon 4477 1909.
Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk
Du kan her se stillingsbeskrivelser for dagtilbud
Du kan her læse mere om, hvordan det er at arbejde som pædagog i Ballerup Kommune
Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er hurtigst muligt.
Vi holder samtaler i takt med, at vi modtager ansøgningerne
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer og er en tidsbegrænset stilling.
Ansøgningsfrist: den 6. oktober 2026.
Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge overenskomst for pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter i kommuner og efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Løninterval for stillingen er 27.766 kr. - 33.361 kr. pr. måned (37 timer)
Lønnen afhænger af en forhandling mellem lederen og den faglige organisation, der har forhandlingsretten for den gældende overenskomst.
Lønsammensætningen afhænger af din uddannelse, dokumenteret anciennitet og kvalifikationer.
Vi indhenter straffe- og børneattester.
Ballerup Kommune har røgfri arbejdstid. Læs mere her.
Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.
Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at møde dig.
Afdeling: Børnehuset Globen 1
Ansøgningsfrist: 06 October 2026
Placering: Magleparken, 18, 2750, Ballerup
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Ballerup Kommune
Ballerup Kommune binder administration og praktisk velfærd sammen for at skabe en god hverdag for både borgere og det lokale erhvervsliv. Som medarbejder her bliver man en del af et stort hold af forskellige faggrupper, der omsætter lokale, politiske beslutninger til konkrete løsninger i hverdagen.
