Sundhedsfaglige medarbejdere til OK-Fonden Thea på Frederiksberg
Ok-fonden
Vi opnormerer og søger flere sundhedsfaglige medarbejdere til blandede vagter (dag- og aften) og gerne med erfaring fra social- eller behandlingspsykiatrien.
På Thea bor 35 voksne mennesker i alderen 30-85 visiteret til §107 eller §108. Målgruppen er voksne med psykiske lidelser, som har behov for hjælp og støtte i hverdagen. Vi arbejder motiverende og anerkendende i et samarbejde med det enkelte menneske. Af faglige tilgange kan vi desuden nævne recovery-orienteret og systemisk tilgang samt Nada.
Vi er en del af OK-Fonden, hvor selvbestemmelse, tryghed og livskvalitet er i centrum. Hos os er der plads til forskellighed. Vi ønsker høj faglighed, et samarbejde i øjenhøjde og fokus på æstetiske og trygge rammer.
På Thea har vi et stort fokus på personaletrivsel, derfor har vi god normering, supervision, internatdage, madordning samt flere sociale arrangementer årligt. Da vi er en del af OK-Fonden, får du tilmed en sundhedsforsikring, højere pensionssats end i det offentlige, rabat på medlemskab til Puregym samt julegave.
Om stillingen
Som sundhedsfaglig medarbejder og kontaktperson får du en central rolle i beboernes hverdag. Du bidrager med sundhedsfaglig viden, og sikrer en sammenhængende og rehabiliterende indsats i tæt samarbejde med pædagoger, ergoterapeuter, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, ledelse samt eksterne samarbejdspartnere.
Du skal arbejde i blandede vagter i tidsrummet 7-23 dag eller aftenvagt med arbejde hver 3 weekend eller hver anden, hvis du fortrækker dette.
Dine opgaver vil bl.a. være at:
- Varetage sundhedsfaglige opgaver, herunder medicinhåndtering, observation og dokumentation
- Yde sundhedsfaglig sparring og rådgivning til kolleger
- Arbejde systematisk med handleplaner og faglige mål
- Planlægge, støtte og følge op på borgerforløb
- Støtte beboerne personligt, socialt og praktisk i hverdagen
- Skabe struktur, forudsigelighed og ro
- Samarbejde med interne og eksterne aktører, herunder psykiatri og somatik
- Bidrage til faglig udvikling og kvalitetssikring
- At foretage personlig pleje samt varetage forflytninger dog kun for et fåtal af vores beboere
Hvem er du?
Du er uddannet social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske, og har lyst til at arbejde med voksne med psykiske udfordringer.
Vi lægger vægt på, at du:
- Arbejder struktureret, og tager ansvar inden for dine kompetencer
- Har gode skriftlige og mundtlige formidlingsevner
- Er nysgerrig, opsøgende og fagligt engageret
- Tager ejerskab, holder aftaler og bidrager aktivt til fællesskabet
- Er en god kollega
Erfaring fra social- eller behandlingspsykiatrien er en fordel.
Vi tilbyder
- En engageret og tværfaglig personalegruppe
- introduktion og oplæring
- Løbende faglig sparring og mulighed for kompetenceudvikling
- En arbejdsplads med fokus på trivsel, samarbejde og arbejdsmiljø
Stillingen ønskes besat den 1.11.2026 og gerne før.
Yderligere information: www.ok-fonden/thea/
Løn- og ansættelsesvilkår: Efter gældende overenskomst
Ansøgningsfrist: Senestden. 4.10.2026 kl. 12.00.
Jobsamtaler: Der afholdes samtaler onsdag den 12 og 13. oktober 2026.
Spørgsmål til stillingerne: Ring eller skriv til Mia, der er sundhedsfaglig koordinator på mobil 23 70 10 75 mail:
Afdeling: Bostedet Thea (psykiatrisk bosted)
Ansøgningsfrist: 04 October 2026
Placering: Mariendalsvej 30, 2000, Frederiksberg C, Denmark
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Ok-fonden
OK-Fonden er en non-profit omsorgsorganisation, som arbejder for, at mennesker kan forfølge deres drømme og leve livet – hele livet. Ønsket om den enkeltes selvbestemmelse og tryghed er omdrejningspunktet, uanset livssituation, alder og helbred.
Vi accepterer også uopfordrede ansøgninger!
Hvis det pågældende opslag ikke lige er dig, kan du også vælge at søge uopfordret. Besøg vores side og find ud af hvordan.
