Socialpædagog til afdeling Slottet

Region Syddanmark

Vil du være en del af en arbejdsplads, hvor høj faglighed, omsorg, humor og stærke relationer går hånd i hånd?

Så har du nu mulighed for at blive en del af fællesskabet på Østruplund, afd. Slottet.

Vi søger en uddannet socialpædagog til en fast stilling på 37 timer om ugen med ansættelse pr. 1. december 2026 eller snarest derefter.

Hvorfor skal du vælge os?
Hos os bliver du en del af en engageret, nysgerrig og omsorgsfuld medarbejdergruppe, hvor vi hjælper hinanden og løfter kerneopgaven i fællesskab.

Vi tilbyder:

  • En engageret, faglig og nærværende ledelse
  • Et spændende og meningsfuldt arbejde inden for det specialiserede socialområde
  • Et stærkt fagligt fællesskab med dygtige kolleger
  • En grundig introduktionsplan til arbejdet på afdeling slottet
  • Et grunduddannelsesforløb, der giver dig den nødvendige faglige viden
  • Gode muligheder for kompetenceudvikling og efteruddannelse
  • En arbejdsplads med høj grad af tillid, medindflydelse og medansvar
  • Fokus på trivsel og et godt arbejdsmiljø

Hvem er du?
Arbejdet på Slottet er både spændende, komplekst og udviklende. Derfor søger vi en socialpædagog, som møder mennesker med respekt, nysgerrighed og faglighed.

Du:

  • Er nærværende, empatisk og rummelig
  • Har gode samarbejdsevner og kan skabe relationer
  • Kan motivere og støtte mennesker med forskellige behov
  • Har lyst til at bidrage til den faglige udvikling på slottet
  • Har humor og bidrager positivt til fællesskabet

Du ser mennesket bag adfærden og forstår, at udfordrende adfærd ofte er et udtryk for, at personen har det svært – ikke at personen er vanskelig

Din arbejdsdag
Som socialpædagog på Slottet vil du blandt andet:

  • Støtte borgerne i at skabe struktur og et indholdsrigt liv i deres hverdag
  • Deltage i individuelle og fælles aktiviteter
  • Arbejde relationsskabende og udviklingsorienteret
  • Støtte borgerne i at håndtere daglige udfordringer
  • Bidrage til en høj faglig kvalitet i dokumentationsarbejdet
  • Samarbejde tæt med kolleger og øvrige faggrupper

Har du særlige kompetencer eller interesser, som kan bringes i spil til gavn for borgerne, vil vi meget gerne høre om dem.

Hvem er vi?
På Slottet er vi en tværfaglig medarbejdergruppe bestående af blandt andet socialpædagoger, socialrådgiver, social- og sundhedsassistenter, pædagogiske assistenter og omsorgsmedhjælpere.

Fælles for os er, at vi hjælper hinanden, deler viden og samarbejder på tværs af fagligheder for at skabe de bedst mulige rammer for borgerne.

Vi glæder os til at tage imod en ny kollega.

Arbejdstid og praktiske forhold
Der arbejdes i skiftende vagter, herunder dag-, aften-, weekend- og helligdagsvagter i tidsrummet kl. 06.45-23.00.

Vi arbejder primært i toholdsskift med vagtskifte kl. 14.30.

Arbejdstiden planlægges i en 4-ugers turnus, og du skal forvente cirka 16-17 vagter om måneden.

Vi tilstræber størst mulig gensidig fleksibilitet og inddrager medarbejderne i planlægningen af arbejdstiden.

Derudover forventer vi, at du:

  • Kan arbejde med dokumentation på PC
  • Har kørekort
  • Straffeattest indhentes

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i https://www.okportal.dk/media/3qzfrimd/32381.pdf. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.

Startløn for stillinger i Region Syddanmark

Kort om Østruplund
Østruplund er en del af Specialcenter Syddanmark under Region Syddanmark.

Vi er et højt specialiseret botilbud med fokus på både omsorg, rehabilitering og udvikling. Vi arbejder med individuelt tilpassede bo- og aktivitetstilbud til voksne med udviklingshæmning.

Østruplund ligger i naturskønne omgivelser i landsbyen Østrup nær Otterup på Nordfyn med 10 minutters kørsel til Odense.

Der bor 34 borgere på tilbuddet fordelt på tre afdelinger, heraf 10 borgere på Slottet. Derudover har vi aktivitets- og samværstilbud samt cirka 100 medarbejdere på tværs af organisationen.

Slottet er et §108-botilbud for voksne med udviklingshæmning. Nogle af borgerne kan være domfældte og have komplekse støttebehov.

Vores tilgang er anerkendende og udviklingsorienteret. Vi arbejder målrettet med at styrke borgernes fysiske, kognitive, sociale og følelsesmæssige kompetencer med henblik på størst mulig livskvalitet, selvstændighed og deltagelse i fællesskaber.

Har du lyst til at blive en del af vores fællesskab?
Så send din ansøgning senest 20. oktober 2026

Vi afholder ansættelsessamtaler mandag og tirsdag i uge 44.

Vi er stolte af vores arbejdsplads, vores faglighed og det fællesskab, vi har skabt på Slottet. Derfor vil vi meget gerne vise det frem.

Overvejer du at søge stillingen, er du meget velkommen til at komme forbi til et uforpligtende besøg inden samtalen. Her kan du mærke stemningen, møde nogle af dine måske kommende kolleger og få et lille indblik i hverdagen hos os. Vi vil også gerne bruge besøget til at fortælle dig mere om vores arbejdsplads og det, vi er så stolte af at være en del af.

Har du spørgsmål eller ønsker at aftale et besøg, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Rikke Kaysen på telefon 21 99 71 25 eller mail

Vi glæder os til at høre fra dig.

Afdeling: Specialcenter Syddanmark, Region Syddanmark

Stillingsbetegnelse: Socialpædagog

Arbejdstid: Skiftende arbejdstider mellem kl. 6.45 og 23.00 alle dage

Arbejdssted: Otterup

Ansøgningsfrist: d. 20. oktober 2026


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 20.10.2026

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 20.10.2026
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!