Sygeplejerske eller SOSU-assistent til arbejde med udsatte borgere
Blå Kors Danmark
I Bølgebryderne tror vi på, at alle mennesker har værdi og fortjener at blive mødt med respekt, håb og værdighed.
Bølgebryderne består af tre afdelinger og er beliggende i Mariagerfjord kommune. De tre afdelinger er Bølgegården, Bølgebo og Ungehuset. Den ledige stilling som medicinansvarlig er i Ungehuset i Arden.
Ungehuset er et tilstræbt rusfrit forsorgshjem/botilbud for mennesker, der har levet med misbrug, hjemløshed og ofte har komplekse sociale og psykiske udfordringer. Vores opgave er at skabe rammer, hvor mennesker kan genvinde håb, opleve fællesskab og udvikle sig mod et mere selvstændigt liv.
Derfor søger vi en medicinansvarlig, der både er fagligt skarp i sit fag og samtidig brænder for arbejdet med udsatte mennesker.
En medicinansvarlig med bred faglig og social viden
I Blå Kors Bølgebryderne er vi i en kontinuerlig faglig udvikling. Vi ønsker hele tiden at styrke kvaliteten af vores medicinske, socialfaglige og pædagogiske indsats.
Vi søger derfor en medicinansvarlig medarbejder, der:
- Har en uddannelse som sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent.
- Kan formulere sig professionelt på skrift og måske endda har erfaring med FMK, SensumOne og FSIII.
- Kan se sig selv indgå i den daglige pædagogiske praksis og brænder for at være med til at udvikle pædagogisk praksis.
- Ser vigtigheden i at bidrage til et trygt og omsorgsfuldt arbejdsmiljø.
- Har erfaring med eller viden om Housing Frist.
- Arbejder rehabiliterende og med respekt for borgernes selv- og medbestemmelse.
- Kan bidrage til et positivt kollegialt sammenhold og deltage aktivt i personalemøder og supervision.
- Kan indgå i en vagtplan med dag-, weekend- og døgnvagter som rådighedsnattevagt fra vagtværelse. Du skal således være tryg i at være alene i huset om natten.
Dine vigtigste opgaver
Som medicinansvarlig bliver du en del af både dagligdagen i Ungehuset, men også på tværs af Bølgebryderne. Du bliver blandt andet ansvarlig for at:
- Sikre at medicininstruksen er opdateret og følges.
- Indgå i et sundhedsfagligt bagvagtsrul med de øvrige medicinansvarlige på tværs af Bølgebryderne.
- Dosere medicin og være i kontakt med sundhedsvæsen og psykiatri.
- Skabe sammenhæng mellem drift, udvikling, implementering og organisationens værdier.
- Indgå i personalegruppen og være kontaktperson for beboerne, herunder 1-1 samtaler, udarbejdelse af opholdsplan og deltagelse i møder.
Hvem er du?
- Du har evnen til at koordinere mellem borger, sundhedsvæsen og myndighed.
- Du kan håndtere uforudsete situationer og/eller søge sparring ved tvivl.
- Du er opmærksom på, at et godt psykisk arbejdsmiljø er en vigtig forudsætning for både trivsel, faglighed og kvalitet. Du har blik for beboernes forskellige behov og for de belastninger, der kan opstå i arbejdet med mennesker i udsatte livssituationer.
- Du er nysgerrig, udviklingsorienteret og tror på, at den bedste kvalitet skabes gennem fælles refleksion og samarbejde.
Værdier og menneskesyn
Blå Kors Danmark er en social og diakonal hjælpeorganisation, som hjælper børn, unge og voksne i udsatte livspositioner gennem forskellige tilbud. Vi arbejder ud fra et kristent menneskesyn, og derfor er det vigtigt, at du i din ansøgning forholder dig til at arbejde et sted, som har denne tilgang. Se mere på www.blaakors.dk/vaerdier-og-grundlag.
Vi forventer, at du kan identificere dig med Blå Kors Danmarks kristne værdigrundlag og med Blå Kors Bølgebrydernes værdier:
Vi tror på, at alle mennesker har ressourcer – og nogle gange har man brug for, at andre hjælper én med at finde dem frem.
Vi tilbyder
En organisation med et stærkt værdigrundlag og høje faglige ambitioner.
Oplæring fra de andre medicinansvarlige i organisationen og tæt sparring.
Et job, hvor ingen dage er ens.
Løn og ansættelsesvilkår
Her er tale om en fast stilling på 37 timer om ugen.
Løn og ansættelsesvilkår er med udgangspunkt i Blå Kors’ fælles ansættelsesgrundlag.
Ansøg nu
Ansættelse pr. 1. december 2026 eller hurtigst muligt. Send din ansøgning og dit CV via nedenstående knap. Ansøgningsfristen er 18. oktober 2026.
Er du interesseret i at høre mere, er du meget velkommen til at kontakte:
Souschef ved Blå Kors Bølgebryderne, Ditte Falk Marino, , tlf: 24 78 10 51. Afdelingsleder ved Blå Kors Bølgebryderne, Tine Huus, , tlf: 20 42 97 81.
Vil du vide mere om løn og ansættelsesvilkår, kan du kontakte:
Forstander ved Blå Kors Bølgebryderne, Torben Manø, , tlf.: 21 18 04 46.
Afdeling: Ungehuset
Ansøgningsfrist: 18 October 2026
Placering: Myhlenbergvej, 55, 9510, Arden
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Blå Kors Danmark
Blå Kors er en kristen social hjælpeorganisation, som hjælper socialt udsatte børn, unge og voksne i Danmark.
Vi accepterer også uopfordrede ansøgninger!
Hvis det pågældende opslag ikke lige er dig, kan du også vælge at søge uopfordret. Besøg vores side og find ud af hvordan.
