Assisterende plejehjemsleder til Fremtidens Plejehjem, Aalborg Kommune

Aalborg Kommune



Brænder du for nærværende ledelse, stærke relationer og faglig udvikling? Motiveres du af at skabe retning, trivsel og gode rammer for både beboere og medarbejdere? Så er det måske dig, vi søger som assisterende plejehjemsleder på Fremtidens Plejehjem.
Fremtidens Plejehjem
Fremtidens Plejehjem åbnede i 2014 og ligger centralt ved havnefronten i Nørresundby, smukt placeret direkte ud til Limfjorden. Plejehjemmet fremstår lyst og indbydende og rummer 75 toværelses lejligheder. Alle lejligheder er indrettet med en række velfærdsteknologiske løsninger, som er en naturlig del af plejehjemmets profil.

Fremtidens Plejehjem er et levende hus med et bredt udbud af aktiviteter og en stærk fællesskabsånd. Et aktivt aktivitetsråd, mange frivillige samt et engageret bruger- og pårørenderåd er sammen med medarbejderne med til at skabe et hus med liv, engagement og fællesskab.

På Fremtidens Plejehjem er beboerne en central del af hverdagen. Der er fokus på den daglige dialog og på at inddrage beboerne i hverdagslivet og i udviklingen af huset. Her er stor mangfoldighed og højt til loftet for både beboere og medarbejdere. Der er en stærk tro på, at mennesker udvikler sig, når der skabes plads til engagement, idéer og nye muligheder.

En arbejdsplads i udvikling
Vi står midt i en spændende udvikling med implementeringen af både helhedsplejen og den nye ældrelov.

Som led i denne udvikling har vi styrket vores tværfaglige samarbejde med ansættelse af både fysioterapeut og sygeplejerske på plejehjemmet. Det betyder, at vi i endnu højere grad kan skabe sammenhængende løsninger omkring beboerne og styrke kvaliteten i den samlede opgaveløsning.

Vi har en engageret medarbejdergruppe bestående af social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, sygeplejersker, fysioterapeut, fleksjobbere og elever. Derudover samarbejder vi tæt med blandt andre vores plejehjemslæge, Borgerens Faste Teams (som varetager sygepleje mellem kl. 15-07, i weekender og helligdage), ældrepsykiatrien, omsorgstandplejen og mange andre fagpersoner.

Om stillingen
Som assisterende plejehjemsleder bliver du en del af et tæt og tillidsfuldt ledelsessamarbejde med plejehjemslederen og to assisterende ledere ud over dig.

Du bliver en central sparringspartner i den daglige drift og får en vigtig rolle i at sikre, at både beboere og medarbejdere oplever en hverdag præget af kvalitet, trivsel og sammenhæng.

Du kommer til at indgå i ledelsen af en medarbejdergruppe på cirka 70 engagerede medarbejdere.

Vi søger en assisterende leder, der kan kombinere struktur og overblik med nærvær, tydelighed og anerkendelse. Du kan gå forrest, skabe retning og samle mennesker om fælles mål samtidig med at du har blik for den enkelte og bidrager aktivt til et stærkt og forpligtende arbejdsfællesskab.

Fremtidens Plejehjem er i en udviklingsproces, hvor vi målrettet arbejder med at styrke fagligheden, skabe en fælles kultur og videreudvikle stærke arbejdsfællesskaber. Et attraktivt og bæredygtigt arbejdsmiljø for hele personalegruppen er en vigtig del af denne indsats. Udviklingen sker i tæt samarbejde mellem ledelsesteamet, medarbejderne samt tillids- og arbejdsmiljørepræsentanterne. Som assisterende leder får du en central rolle i den fortsatte udvikling. Du skal være med til at sætte en tydelig retning, skabe engagement og sikre følgeskab, så vores ambitioner omsættes til handling og bliver en naturlig del af hverdagen på Fremtidens Plejehjem.

På Fremtidens Plejehjem arbejder vi med afsæt i René Jensens "Ræk mig lige samarbejdet - tak!". Vi tror på, at stærke arbejdsfællesskaber er fundamentet for høj faglighed, trivsel og kvalitet for vores beboere. Derfor forventer vi, at du som leder ser værdien i at skabe stærke relationer, understøtte psykologisk tryghed og bidrage til en kultur præget af tillid, nysgerrighed, fælles ansvar og konstruktiv dialog.

Vi tror på, at vi lykkes bedst, når vi lykkes sammen - og at ledelse handler om at skabe de bedste rammer for, at medarbejdere, beboere og samarbejdspartnere kan lykkes sammen.

Dine kerneopgaver

  • Sundhedsfagligt ansvar og faglig ledelse med ansvar for at understøtte kvalitet og sammenhæng i borgerforløbene.
  • Elevansvar samt samarbejde med uddannelsesinstitutioner.
  • Daglig faglig sparring, koordinering og ledelse.
  • Administrative opgaver i blandt andet Cura og Silkeborg Data.
  • Samarbejde med pårørende, frivillige og tværfaglige samarbejdspartnere.
  • Medvirken til implementering af Helhedspleje og ældrelov.
  • Bidrag til udviklingen af et attraktivt og bæredygtigt arbejdsmiljø samt arbejdsglæde hos personalegruppen.

Vi søger en assisterende leder, der:
Fagligt

  • Har en sundhedsfaglig uddannelse.
  • Har erfaring med ledelse eller et tydeligt ledelsestalent og motivation for at udvikle sig som leder.
  • Kan omsætte strategier og politiske beslutninger til tydelig retning i hverdagen.
  • Gerne kendskab til relevante IT-systemer (følgende systemer er en fordel: EG Optima (vagtplanlægning), Opus (bilagsbehandling), Cura (omsorgssystem) og EduAdm (elevadministrationssystem).

Personligt
Vi søger en assisterende leder, som:

  • Er tydelig, autentisk og anerkendende i sin kommunikation.
  • Brænder for ledelse og motiveres af at skabe resultater gennem og sammen med andre.
  • Har et oprigtigt engagement i ældreområdet og et stærkt ønske om at skabe de bedste rammer for beboernes trivsel, livskvalitet og selvbestemmelse.
  • Trives i rollen som nærværende leder og formår at skabe tillidsfulde relationer til både beboere, pårørende og medarbejdere.
  • Er struktureret, systematisk og har stærke organisatoriske evner.
  • Har sans for planlægning og drift og trives med opgaver, hvor overblik, logik og "at få brikkerne til at gå op" er afgørende, eksempelvis i arbejdet med vagtplanlægning og ressource koordinering.
  • Kan arbejde analytisk og tænke i sammenhænge, processer og løsninger, samtidig med at mennesket altid er i centrum.
  • Kan prioritere og bevare overblikket i en hverdag med mange forskelligartede opgaver.
  • Har mod til at gå forrest, tage ansvar og træffe beslutninger, også når opgaven er kompleks.
  • Er interesseret i både egen og andres udvikling og ser faglighed som en naturlig del af hverdagen.
  • Bidrager aktivt til et ledelsessamarbejde præget af åbenhed, refleksion og gensidig sparring.

Hos os får du:

  • En central lederrolle på et plejehjem i udvikling, hvor du får mulighed for at præge både drift, kultur og faglig udvikling.
  • Et tæt og tillidsfuldt ledelsessamarbejde med en nærværende plejehjemsleder og assisterende plejehjemsledere, hvor sparring, fælles refleksion og udvikling er en naturlig del af hverdagen.
  • Mulighed for lederuddannelse, kompetenceudvikling og faglig sparring, så du kan udvikle dig både personligt og ledelsesmæssigt.
  • Mentorordning og et stærkt netværk med andre assisterende ledere i Aalborg Kommune.
  • En engageret og stabil medarbejdergruppe med høj faglighed, stort ansvar og et stærkt fokus på beboernes trivsel.
  • En arbejdsplads, hvor tværfagligt samarbejde er en integreret del af hverdagen gennem tæt samarbejde mellem social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejerske, fysioterapeut og eksterne samarbejdspartnere.
  • En arbejdsplads, der aktivt arbejder med stærke arbejdsfællesskaber og psykologisk tryghed med afsæt i René Jensens tanker om samarbejde, relationer og fælles ansvar.
  • Mulighed for at være en aktiv medspiller i implementeringen af helhedsplejen og den fortsatte udvikling af plejehjemmet i tråd med Ældrelovens intentioner.
  • En arbejdsplads med højt til loftet, hvor vi vægter ordentlighed, humor, fællesskab og arbejdsglæde højt.
  • Et plejehjem, hvor beboernes livskvalitet, selvbestemmelse og værdighed er omdrejningspunktet for vores arbejde.
  • En hverdag, hvor ingen dage er ens, og hvor du får mulighed for at gøre en synlig forskel for både beboere, pårørende og medarbejdere.

Om ansættelsen
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte plejehjemsleder Mette Sommer Andersen på telefon 99 82 53 51 / 24 81 40 12.

Vi inviterer meget gerne interesserede kandidater indenfor til en uforpligtende rundvisning. Her får du mulighed for at opleve Fremtidens Plejehjem, møde nogle af medarbejderne og få et indblik i hverdagen, kulturen og fællesskabet på plejehjemmet.

Vi tror på, at det bedste grundlag for et godt match er, at du får mulighed for at mærke stemningen i huset og stille de spørgsmål, du måtte have.

Funktionsbeskrivelse for assisterende plejehjemsledere i Aalborg Kommune kan rekvireres ved henvendelse til chefsekretær Camilla Holmgreen Madsen på telefon 25 20 34 86.

  • Der gennemføres ansættelsessamtale den 28.10.26
  • Du starter som assisterende leder på Fremtidens Plejehjem den 01.12.26
  • Ansøgningsfrist er den 21.10.26

Løn- og ansættelsesvilkår
Efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Forud for endelig ansættelse skal der foreligge en straffeattest og indhentes referencer.

På Aalborg Kommunes hjemmeside kan du læse om kommunens og forvaltningens struktur, politikker, målsætninger og meget mere.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Søg jobbet" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.

Afdeling: Plejeboliger Fremtidens Plejehjem

Ansøgningsfrist: 21 October 2026

Placering: Carl Klitgaards Vej 5, 9400, Nørresundby, Denmark


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 21.10.2026

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 21.10.2026
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!