Bliv social- eller sundhedsfaglig medarbejder på botilbuddet Boserupvej i Roskilde – et fagligt stærkt botilbud med fokus på relationer og recovery
Københavns Kommune
Har du lyst til at blive en del af et botilbud med høj faglighed, et stærkt fællesskab og et tydeligt fokus på beboernes hverdag? Så søg mod Boserupvej – et botilbud under Socialpsykiatrien i Københavns Kommune.
Boserupvej er i udvikling, og i forbindelse med en opnormering søger vi nye kolleger. Vi søger social- eller sundhedsfaglige medarbejdere, fx social- og sundhedsassistent, pædagog, ergoterapeut, psykomotorisk terapeut, sygeplejerske eller anden relevant faglig profil.
På Boserupvej bliver du en del af et længerevarende socialpsykiatrisk botilbud efter § 108. Vi har tre områder, som hver danner hjem for 30 beboere, som bor i egen bolig med adgang til fælles opholdsarealer.
Beboerne er voksne med psykisk sårbarhed – nogle også med rusmiddelproblematikker. Vi arbejder recovery- og rehabiliteringsorienteret og tager udgangspunkt i, at beboeren er aktør og ekspert i eget liv. Det betyder, at relationen, nærværet og den gode samtale er en vigtig del af arbejdet.
I hvert område er vi 14 fuldtidsansatte medarbejdere samt 9 fastansatte weekendvikarer, som arbejder hver tredje weekend. Vi arbejder tæt sammen i en moden og erfaren kollegagruppe. Vi har forskellige fagligheder og erfaringer med os, men fælles for os er, at vi gerne vil skabe gode og meningsfulde hverdage for beboerne.
Som Flemming, der arbejder som kontaktperson på Boserupvej, siger: “Jeg har fået nogle fantastiske kolleger i alle aldre og baggrunde, og jeg har nogle gode ledere, der behandler mig ordentligt.”
På Boserupvej får du mulighed for at bruge din faglighed tæt på beboerne. Hverdagen er varieret, og opgaverne spænder fra relationsarbejde og samtaler til praktisk støtte i hjemmet, personlig pleje, aktiviteter, dokumentation og sundhedsfaglige opgaver.
Din rolle
Du bliver en del af et tværfagligt team bestående af pædagog-, social- og sundhedsfaglige medarbejdere.
Som kontaktperson får du en tæt relation til de beboere, du er kontaktperson for, og er med til at skabe struktur, tryghed og indhold i hverdagen. Du skal kunne arbejde selvstændigt, men også bruge dine kolleger aktivt til sparring og samarbejde.
Blandt dine opgaver vil være
- kontaktpersonsopgaver for to-tre beboere
- støttende samtaler og daglig kontakt med beboerne
- støtte til struktur, aktiviteter og sociale fællesskaber
- recovery-orienteret rehabilitering
- personlig pleje og sundhedsfaglige opgaver afhængig af din faglige baggrund – oplæring tilbydes
- medicinhåndtering – oplæring tilbydes
- dokumentation og opfølgning på beboernes mål og udvikling
- tæt samarbejde med kolleger og øvrige samarbejdspartnere
Erfaring er værdsat, men ikke afgørende. Det vigtigste for os er, at du brænder for arbejdet med mennesker med psykisk sårbarhed/dobbeltdiagnoser og ønsker at være en stabil og professionel relation i deres hverdag.
På Boserupvej arbejder vi ud fra Low Arousal 2 (LA2)
- Alle medarbejdere uddannes i LA2-metoden
- Vi har flere LA2-certificerede medarbejdere og ledere
- Vi arbejder også med psykosocial rehabilitering, egen recoveryproces og NADA
Vores faglige tilgang tager udgangspunkt i beboerens perspektiv. Vi arbejder med relationer og tryghed som fundament og med målrettet dokumentation, så vi sammen kan følge udviklingen og justere indsatsen.
Vi søger dig, der
- har en relevant social- eller sundhedsfaglig uddannelse (fx SOSU-assistent, pædagog, socialpædagog, sygeplejerske, ergoterapeut, psykomotorisk terapeut m.fl.)
- har lyst til at arbejde inden for socialpsykiatrien – erfaring fra socialområdet er en fordel, men ikke et krav
- kan arbejde selvstændigt og samtidig indgå aktivt i et tværfagligt fællesskab
- er nysgerrig, reflekterende og kan se flere perspektiver i arbejdet
- møder beboerne med respekt, ro og ordentlighed
- kan skabe overblik og følge op på aftaler og opgaver
- ser dokumentation som en naturlig del af den faglige indsats
Vi tilbyder
- et meningsfuldt arbejde tæt på beboerne i et trygt og fagligt stærkt fællesskab
- grundig introduktion og løbende supervision
- kurser og kompetenceudvikling
- gode muligheder for at udvikle din faglighed og bringe dine kompetencer i spil
- en arbejdsplads med forskellige fagligheder, erfaringer og perspektiver
- mulighed for efter to års relevant erfaring at tage diplommodul i rehabilitering i samarbejde med Københavns Kommune
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og inden for rammerne af lokal løndannelse.
Arbejdstiden udgør 37 timer ugentligt med blandede dag- og aftentjenester samt weekendarbejde hver 3. uge.
Du indgår i et fast grundrul, så du kender dine arbejdstider i god tid.
Vi ønsker stillingerne besat den 1. december 2026 eller snarest muligt.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi straffeattest samt referencer.
Mere information
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Pernille Behnke på 24 37 30 21.
Du kan også læse mere om Boserupvej, vores faglige tilgang og hverdagen på arbejdspladsen på Boserupvej | Søg job i Socialforvaltningen.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Ansøgningsfrist: Søg via linket senest søndag den 18. oktober 2026
Vi indkalder og afholder samtaler løbende.
Ansøgningsfrist: d. 18. oktober 2026
Afdeling: Boserupvej 7 4000 Roskilde
Lokation: Socialforvaltningen
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Københavns Kommune
Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.
