Social- og sundhedsassistent i dagvagt – Rise Parken
Aabenraa Kommune
Vil du være med til at skabe et godt hverdagsliv for vores beboere? Og har du lyst til at bruge din faglighed og arbejde med hele mennesket? Så er det måske dig, vi søger til Rise Parken.
Velkommen til Rise Parken
Rise Parken er et plejehjem med 84 lejligheder fordelt på 7 huse, beliggende i naturskønne omgivelser lidt uden for Rødekro.
For os er Rise Parken først og fremmest beboernes hjem. Vi arbejder hver dag for at skabe tryghed, nærvær og livskvalitet med udgangspunkt i den enkelte beboers ressourcer, ønsker og behov.
Vi ønsker også, at både beboere, pårørende og medarbejdere føler sig hjemme hos os. Derfor har vi fokus på fællesskab, samarbejde og et godt arbejdsmiljø.
Som social- og sundhedsassistent bliver du en vigtig del af hverdagen
Dine opgaver vil blandt andet være at
- yde pleje og praktisk hjælp med udgangspunkt i en rehabiliterende tilgang
- arbejde med en neuropædagogisk tilgang og med inspiration fra Demensrejseholdet
- observere og reagere på ændringer i beboernes trivsel og sundhedstilstand
- kommunikere og samarbejde med beboere, pårørende og øvrige samarbejdspartnere
- skabe stærke og tillidsfulde relationer til beboere og pårørende
- bidrage med din faglighed og være med til at sikre kvalitet i den daglige pleje.
Vi søger dig, der
- er uddannet social- og sundhedsassistent
- trives med de komplekse opgaver, der følger med arbejdet på et plejehjem
- kan arbejde selvstændigt, tage ansvar og strukturere din arbejdsdag
- møder beboere, pårørende og kollegaer med respekt og anerkendelse
- kommunikerer tydeligt og konstruktivt
- har lyst til faglig udvikling og til at lære sammen med dine kollegaer.
Hos os får du
- mulighed for både faglig og personlig udvikling
- tæt faglig sparring med dine kollegaer
- et stærkt tværfagligt miljø med social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker
- mulighed for at være med til at udvikle kvaliteten i vores praksis
- en arbejdsplads, hvor vi tror på, at vi sammen kan finde løsninger på opgaven
- fri hver anden weekend.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer ugentligt i dagvagt med tiltrædelse 1. december 2026 eller snarest derefter.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem KL og FOA.
Der indhentes straffeattest forud for ansættelse. Alle plejehjem i Aabenraa Kommune er røgfrie områder.
Yderligere oplysning
Du er velkommen til at kontakte driftsleder Bente H. Clemmesen Tlf. 73 76 65 30 eller driftsleder Line Bjørnskov Tlf. 73 76 65 40.
Ansøgning
Send din ansøgning via linket senest d. 23.10.26. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler d. 28.10.26.
Måske er det dig, der skal være en del af vores team på Rise Parken? Vi glæder os til at høre fra dig.
Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.
Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.
Ansøgningsfrist:
23. oktober 2026
Tiltrædelse:
28. oktober 2026
Arbejdssted:
Rise Parken
Ansættelsesforhold:
Fuldtid
Timeantal:
37
Kontakt:
Line Bjørnskov eller Bente H. Clemmesen
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Aabenraa Kommune
Aabenraa Kommune ligger i Sønderjylland tæt på den dansk-tyske grænse og omfatter blandt andet Aabenraa, Rødekro, Tinglev og Padborg. Som arbejdsplads arbejder kommunen med at udvikle velfærd, service og lokalsamfund i et område præget af internationalt udsyn, stærke fællesskaber og et aktivt erhvervsliv.
