Social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper til Holmely

Assens Kommune



Social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper til Holmely

Brænder du for at gøre en forskel i ældres liv? Er din faglighed skarp og din humor smittende, og banker dit hjerte for mennesker? Så er vi klar til at tage imod dig med åbne arme!

Holmely er et plejehjem, hvor livet leves hele livet. Det er, når vi tør gribe de små øjeblikke i hverdagen og gør noget andet, end det vi plejer, at vi skaber stjernestunder. Og det bringer glæde og mening i beboernes liv, så de mærker, at de lever.

Vi tillægger fællesskabet stor værdi ift. at lykkes med at skabe de allerbedste forudsætninger for vores beboere og deres pårørende.

Lyder det som et værdisæt, som du kan relatere dig til? Så skynd dig at søge en af vores ledige stillinger.

Om stillingerne

Vi søger nemlig lige nu to nye kollegaer, der vil være med til at styrke fællesskabet, højne fagligheden og skabe tryghed, livsglæde og en meningsfuld hverdag for beboerne gennem nærvær og humor.

Vi søger primært til fast aftenvagt, men er åbne overfor vagtønsker:

  • en social- og sundhedsassistent
  • en social- og sundhedshjælper

Vi ønsker kollegaer, som har hjertet med sig, er 100% nærværende og har stærke relationskompetencer og positive værdier.

Stillingerne er med tiltrædelse snarest muligt eller efter nærmere aftale.

Om Holmely

Holmely er et hyggeligt og levende plejehjem med 40 boliger fordelt på fire boenheder hver med eget fælles køkken-alrum.

Vi har de smukkeste udenomsarealer og en central beliggenhed i Aarup bymidte.

Vi arbejder ud fra Eden Alternative, hvor relationer, selvbestemmelse og livskvalitet er i fokus.

Hos os planlægger vi dagen sammen med beboerne, og vi tror på, at et godt liv skabes gennem nærvær, fællesskab og små spontane initiativer i hverdagen.

Hos os får du:

  • faste kollegiale relationer
  • et stærkt tværfagligt fællesskab
  • en arbejdsplads med hjerte for det enkelte menneske
  • høj faglighed og mulighed for udvikling
  • medindflydelse og plads til din stemme
  • en hverdag med mening - ikke bare opgaver
  • et trygt psykisk arbejdsmiljø

Hvem er du

Vi forestiller os, at du:

  • er uddannet social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper
  • gerne har erfaring med demens (men det er ikke et krav)
  • er stabil, ansvarsfuld og møder mennesker med varme og respekt
  • har en nysgerrighed og lyst til at bidrage til et trygt læringsmiljø
  • prioriterer korrekt dokumentation og er refleksiv
  • har lyst til at være en del af et fællesskab, hvor vi lykkes sammen

Løn og ansættelse

Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst og ud fra principperne om lokal løndannelse.

Vi gør opmærksom på, at straffeattest indhentes ved ansættelse.

Vil du vide mere

Hvis du har spørgsmål eller brug for yderligere informationer, er du velkommen til at kontakte leder Tabita Skiby Schmidt på tlf. 21 68 91 93 eller mail: .

Du kan også få et indblik i, hvad det vil sige at arbejde i en kommune som vores ved at følge #vierassenskommune på de sociale medier eller møde os på @vigorforskellen på Instagram.

Ansøgningsfristen er den 19. oktober 2026 kl. 23.59, og vi holder samtaler løbende.

Er du klar til at blive en del af Holmely? Så glæder vi os til at høre fra dig!

OBS. billedet brugt til annoncen er AI-genereret.

Ansøgningsfrist: d. 19. oktober 2026

Afdeling: Indre Ringvej 8 5560 Aarup

Lokation: Assens


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 19.10.2026

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 19.10.2026
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!