Bakkehuset søger Guldborgsunds bedste faglærte Social- og sundhedsmedarbejdere til skærmet enhed
Guldborgsund Kommune
Er du Social- og sundhedshjælper, Social- og sundhedsassistent eller har du en tilsvarende faglært uddannelse?
Vil du være med til at skabe det gode liv for beboerne på Bakkehuset?
Så er det dig, som vi søger.
Bakkehuset er kommunens største og bedst beliggende plejecenter med udsigt til Guldborgsund. Vi har 84 beboere fordelt på 6 blokke. Vi søger nye medarbejdere i blandede dag- og aftenvagter til vores skærmede enhed med 17 beboere samt til en af de almindelige blokke med op til 15 beboere.
Vi har en travl hverdag med mange opgaver, og vi ønsker at ansætte nye kollegaer, der vil være med til at yde helhedspleje til beboerne. Stillingerne er på i gennemsnit 37 timer om ugen og med arbejde hver 2. weekend. Stillingerne kan tiltrædes fra den 1. december 2026 eller efter aftale.
På Bakkehuset ønsker vi at skabe et værdigt ældreliv for beboerne baseret på den enkeltes livshistorie, behov og interesser. Vores mål er at yde helhedspleje og at have et godt samspil med borgernes private netværk samt med det professionelle netværk. Vi glædes, når vi ser gnisten i beboernes øjne, og vi værdsætter samarbejdet med pårørende og frivillige.
Du vil arbejde sammen med andre dygtige kollegaer beståede af social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, pædagogiske assistenter, pædagoger med flere.
Vi søger nye kollegaer, der er:
- Fagligt dygtig: Uddannet SSH, SSA eller lignende faguddannelse med fokus på kvalitet og udvikling.
- Omsorgsfuld: Har nærvær og nysgerrighed samt ønsker det bedste for vores beboere.
- Respektfuld: God til at samarbejde med beboerne og deres familie, men kollegaer samt med vores frivillige.
- Robust: Kan håndtere en travl hverdag og holde humøret højt.
- Kreativ: Finder løsninger på daglige udfordringer.
- Samarbejdsvillig: Arbejder godt sammen med andre og bidrager konstruktivt til et positivt teamsamarbejde.
- IT-kyndig: Kan bruge IT-systemer til dokumentation og deling af viden.
- Pålidelig: Mødestabil og kan tilpasse sig forskellige situationer.
- Forandringsparat: Ser med friske øjne på hverdagen og er åben for at prøve nye ting.
- Erfaren: Har måske arbejdet i en lignende stilling før.
Har du lyst til at komme på besøg på Bakkehuset er du hjertelig velkommen til at kontakte os. Flere oplysninger kan indhentes hos
- plejehjemsleder Helle Kok, tlf.: 25 18 10 72 eller
- assisterende leder Camilla Rasmussen, tlf.: 25 18 10 88
- assisterende leder Theis Wittendorff, tlf. 25 18 10 89
Løn og ansættelse: Efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist: tirsdag den 20.oktober 2026
Ansættelsessamtaler: Der afholdes ansættelsessamtaler mandag den 26. oktober 2026 om eftermiddagen.
Ansøgningsprocedure: Send din ansøgning ved at klikke på ”send ansøgning” og vedhæft din ansøgning og CV. Vi tager kun imod elektroniske ansøgninger.
Mere om Guldborgsund Kommune:
Læs mere om Guldborgsund Kommune på www.guldborgsund.dk
Afdeling: Bakkehuset
Ansøgningsfrist: 20 October 2026
Placering: Fjordbakken, 79, 4800, Nykøbing Falster
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Guldborgsund Kommune
Guldborgsund Kommune ligger lige i smørhullet mellem København, Berlin og Hamburg med kun fem kvarters kørsel til København. 61.000 borgere boltrer sig ved nogle af landets bedste strande, smukke skove og rå kyster. Som arbejdsplads arbejder kommunen med at skabe udvikling, velfærd og service for borgere, virksomheder og lokalsamfund og lægger vægt på samarbejde, faglighed og lokal forankring.
