Skærmet enhed på Sømarken søger efter sundhedsfagligt personale
Guldborgsund Kommune
Vi søger en ny kollega, der – ligesom os – brænder for at skabe trygge, meningsfulde og hjertevarme rammer for vores beboere. Hos os er det ikke bare et arbejde – det er en hverdag fyldt med nærvær, smil og små øjeblikke, der betyder noget.
Sømarken er et plejehjem beliggende centralt i Nykøbing F., med kapacitet til 50 beboere.
Vi sætter en ære i at levere en høj faglighed krydret med nærvær og omsorg for borgerne.
Hvad kan du glæde dig til?
En arbejdsplads med varme, humor og plads til forskellighed.
Kollegaer, der hjælper hinanden og løfter i flok.
Tid til at gøre en forskel – både fagligt og menneskeligt.
Mulighed for at præge din egen hverdag og udvikle dine kompetencer.
Vi forestiller os at du
Er uddannet SSH eller SSA.
Møder mennesker med respekt, empati og et smil.
Har lyst til at arbejde på en skærmet enhed.
Trives i et miljø, hvor vi både griner og tager ansvar.
Har lyst til at være en del af et fællesskab, hvor vi passer på hinanden.
Trives med at tage ansvar, og når du møder udfordringer, er du opsøgende og nysgerrig efter at finde løsninger – enten på egen hånd eller i samarbejde med kollegaer.
Vi tilbyder:
En god introduktion.
En arbejdsplads i udvikling med fokus på faglighed.
Dygtige og hjælpsomme kollegaer.
Løn og ansættelse: 37 timer ugentlig med blandende dag-og aftenvagter med arbejde hver 2. weekend i lige uger. Tiltrædelse pr. 1. december eller efter aftale.
Ønsker du flere oplysninger kan plejeboligleder Mette Damgaard kontaktes på 25180952
Ansøgningsfrist: søndag den 25. oktober 2026 og samtaler forventes afholdt onsdag den 28. oktober 2026
Ansøgningsprocedure: Send din ansøgning ved at klikke på “send ansøgning” og vedhæft din ansøgning og CV. Vi tager kun imod elektroniske ansøgninger.
Afdeling: Sømarken
Ansøgningsfrist: 25 October 2026
Placering: Kaj Munks Vej 55, 4800, Nykøbing Falster, Denmark
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Guldborgsund Kommune
Guldborgsund Kommune ligger lige i smørhullet mellem København, Berlin og Hamburg med kun fem kvarters kørsel til København. 61.000 borgere boltrer sig ved nogle af landets bedste strande, smukke skove og rå kyster. Som arbejdsplads arbejder kommunen med at skabe udvikling, velfærd og service for borgere, virksomheder og lokalsamfund og lægger vægt på samarbejde, faglighed og lokal forankring.
