Timelønnede afløsere til Helhedsplejen Nord i Gladsaxe
Gladsaxe Kommune
Vil du være en del af en god arbejdsplads, hvor vi løser kerneopgaven med humor, og med fokus på faglighed? Er du klar til nye udfordringer? – Så læs denne annonce!
Er du uddannet social- og sundhedshjælper eller social- og sundhedsassistent, eller er du ufaglært og har du lyst til at prøve kræfter med omsorgsfaget, er du velkommen hos os.
Så kan du sige ja til
- At du har lyst til at arbejde med mennesker som bor i deres eget hjem
- At du er ansvarsbevidst og kan arbejde selvstændigt
- At du udviser nærvær og respekt overfor det enkelte menneske
Så kan vi til gengæld tilbyde
- En grundig, individuel oplæring og introduktion til arbejdet med tilknytning af mentor
- Et job hvor to dage ikke er ens, så du bliver udfordret hver dag
- En arbejdsplads der har fokus på trivsel, samarbejde og et arbejdsmiljø præget af åbenhed, tillid og respekt for hinandens forskelligheder
Vi kan bruge dig hvis
- Du kan arbejde som timeafløser
- Du kan arbejde enten dag, aften og eller nat, hverdage og eller weekender
Gladsaxe kommune har 6 helhedsplejegrupper med forskellige lokaliteter, og du vil blive tilknyttet gruppen i område Nord.
I Gladsaxe Kommune har vi valgt at have tværfaglige teams med både social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, fysioterapeuter, ergoterapeuter og sygeplejersker.
Det betyder, at vi i tæt samarbejde med vores tværfaglige kollegaer skal øge fokus på at arbejde rehabiliterende i vores hverdag. Vi skal støtte borgerne i at være så selvstændige som muligt i hverdagen, og de skal i højere grad inddrages i den støtte, de får. Vi skal bruge vores kompetencer og faglige vurderinger i hverdagen, og øve os i at inddrage forskellige fagligheder i arbejdet med borgerne. Vi skal spille hinanden gode, og hjælpes ad med at skabe sammenhæng i borgers forløb.
Løn- og ansættelsesforhold
Ansættelse sker efter gældende overenskomst med FOA samt principperne i Ny Løn.
For yderligere oplysninger
kontakt
- daglig leder Marie Thorsager på telefon 29 29 79 61 eller
- daglig leder Vibe Yttesen på telefon 21 67 99 66
Ansøgningsfrist
26. oktober 2026 kl. 12.00
Vi kalder løbende til samtaler, så send gerne din ansøgning allerede i dag.
I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.
Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Tiltrædelse:
Hurtigst muligt
Arbejdssted:
SSF SR Helhedsplejen
Ansættelsesforhold:
Deltid
Kontakt:
Daglig leder Marie Thorsager, telefon 29 29 79 61
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Gladsaxe Kommune
Gladsaxe Kommune ligger nordvest for København og er en af landets største kommuner med en blanding af boligområder, erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og grønne områder. Som arbejdsplads arbejder kommunen med at udvikle velfærd og service for mere end 70.000 borgere og lægger vægt på faglighed, innovation og samarbejde på tværs af organisationen.
