Peer-medarbejder til Distriktspsykiatrien Holbæk
Region Sjælland
I Distriktspsykiatrien Holbæk søger vi en peer medarbejder til et af vores F-ACT teams.
Der er som udgangspunkt tale om en deltidsstilling á 18,5 timer, men vi villige til at tale om timeantallet. Stillingen er til besættelse 1. januar 2027 eller snarest mulig.
Vi er så heldige, at vi har yderst god erfaring med peer medarbejder i vores distriktspsykiatri. Det er noget der har givet et helt særligt løft i vores behandlingstilbud. Så har du personlig erfaring med psykisk sygdom og recovery og ønsker du at bruge dine bearbejdede erfaringer som en del af vores behandlingstilbud, så er det måske lige dig vi mangler. Du skal have afsluttet dit behandlingstilbud i en distriktspsykiatri, således at du har mulighed for at hjælpe vores patienter de måtte have vedrørende den første tid efter afslutning.
Lidt om os
I Distriktspsykiatrien arbejder vi ud fra F-ACT modellen. F-ACT modellen går ud på at kunne tilbyde en mere fleksibel behandling, hvor vi i højere grad får mulighed for at møde patienten i hans/hendes nærmiljø, vi får i højere grad mulighed for at kunne intensivere behandlingen, hvis patienten bliver ustabil og i ustabile faser vil hele teamet løfte opgaven med at stabilisere patienten. Vi arbejder med shared caseload, hvorfor flere faggrupper vil varetage rollen som kontaktperson samt bistå med hjælp, hvis patienten bliver F-ACT intensiv. IDD er også en integreret del af vores behandlingstilbud til patienter med både en kompleks psykiatrisk lidelse samt rusmiddelforbrug. Vi er i gang med at implementere Fælles beslutningstagning, som et af vores tiltag for at arbejde mere recovery orienteret og netop her vil din stemme være særlig vigtig. Derudover er vi optaget af, hvordan vi får integreret CHIME elementerne helt naturligt i vores samtaler og alle teams har 2 nøglepersoner for recovery. Det har indtil videre været en peermedarbejder sammen med en anden kollega fra ens teams. Denne funktion er derfor ledig nu hvor vi mangler en peer kollega.
Vores to almindelige F-ACT teams dækker over det geografiske område Holbæk, Kalundborg og Odsherred kommune. Hvert F-ACT dækker min. 2 kommuner, så du vil også have kollegaer, du ikke sidder fysisk sammen med på daglig basis og derfor vil du opleve at møde teamet virtuelt 4 dage om ugen og en dag om ugen er alle samlet på samme matrikel. Samarbejde med pårørende, kommuner, rusmiddelcentre og socialpsykiatrien vægtes højt og vi har stor respekt for hinanden samt nysgerrige på, hvordan vi kan styrke vores samarbejde omkring fælles borgere endnu mere.
Du vil være en del af et team som dækker Holbæk og Kalundborg kommune. Teamet består af flere faggrupper: overlæge, specialpsykolog, sygeplejersker, socialpædagog, ergoterapeut, socialrådgiver, peer medarbejder og sekretærer.
Basen vil være i Distriktspsykiatrien Holbæk, men du vil også have samtaler i patientens lokalområde.
Distriktspsykiatrien Holbæk er en del af Distrikt Nord, som består af de tre nordlige distriktspsykiatrier under Psykiatrien Vest med ambulante enheder placeret i Holbæk, Nykøbing Sjælland og Kalundborg. Distrikt Nord har egen afsnitsledelse med afdelingsledelse i Psykiatrisygehuset i Slagelse.
I forbindelse med implementeringen af FACT modellen og IDD er vi blevet opnormeret og dermed har vi fået nye gode kollegaer. De udtalelser vi får af vores nye kollegaer er bl.a., at vi er en god arbejdsplads, idet der opleves høj grad af faglighed, stor fleksibilitet i forhold til at planlægge egen arbejdstid. Der opleves en høj grad af selvbestemmelse, stor respekt og anerkendelse på tværs af faggrupper. At man mødes med oprigtighed og en nysgerrighed på at lære hinanden at kende. Der er mange opgaver som skal løftes og der er travlhed, men vi forsøger også at fokusere på, hvad der motiverer den enkelte medarbejder og forsøger at imødekomme ønsker om grupper og andre gode tiltag efter bedste evne. Vi søger at udvikle det tværsektorielle samarbejde mellem os som region og de kommunale indsatser, herunder socialpsykiatri og misbrugsbehandling, dette i tæt samarbejde med vores socialrådgivere.
Arbejdsopgaver
Dine arbejdsopgaver vil være at støtte patienternes recovery-proces ud fra dine egne erfaringer med at komme dig fra psykisk sygdom. Du vil have individuelle samtaler med patienter, både ambulante samtaler og i patientens nærmiljø. Du vil deltage i teamets møder, hvor din stemme, dit perspektiv er lige så værdsat som andre faggruppers. Du vil være med til at facilitere recovery-gruppe, hvor der vil være rig mulighed for patienterne at erfaringsudveksle og hvor der vil være et fokus på drømme, håb, netværk, interesser, ressourcer. Vi har allerede nu god erfaring med vores recovery-grupper og recovery café (onsdags café). Vi er også i gang med at etablere en gågruppe i distriktspsykiatrien Nykøbing Sjælland, hvor der også vil komme understøttelse af denne aktivitet af frivillige.
Dine kvalifikationer
Har bearbejdet dine erfaringer med at komme dig helt eller delvist fra psykisk sygdom, det vil sige, at du har et afklaret forhold til dit eget sygdomsforløb og din recovery-proces.
Har haft et behandlingsforløb i behandlingspsykiatrien, hvor du har erfaring med at være tilknyttet et psykiatrisk ambulatorium. Behandlingsforløbet skal være afsluttet. Har lyst til og evner at bringe dine erfaringer i spil til gavn for andre.
Har gode samarbejdsevner og anerkendende tilgang til andre mennesker.
Der er ingen formelle uddannelseskrav til dig, men det er en fordel, hvis du har en peeruddannelse/-kursus og erfaring med peerarbejde. Du vil blive introduceret til peerstøtte og recovery-teori af PsykInfo og til arbejdet generelt i den enhed, som du skal arbejde i.
Det er et krav, at du har kørekort.
Vi tilbyder
Sparring fra peer-kollegaer i Psykiatrien Vest og en mentor fra Distriktspsykiatrien Holbæk.
Du modtager supervision sammen med personalegruppen i din enhed. Du bliver tilknyttet et fælles erfaringsudvekslingsforum for alle peermedarbejdere i Psykiatrien Region Sjælland. Du skal løse mindre administrative opgaver såsom at kommunikere med kollegaer via mail og kalender i Outlook. Hvis du ikke har en peer uddannelse, vil der være mulighed for at få peeruddannelse via PsykInfo inden for det første 1 års ansættelse.
Vi kan tilbyde dig en arbejdsplads, hvor vi søger at passe på patienterne og på hinanden. I den sammenhæng er det vigtigt, at personalegruppen besidder empati og social forståelse, evner at bevare roen i pressede situationer, prioriterer dialog, hvor smil og humor ofte kan være en god løftestang.
Du bliver en del af Psykiatrien Vest under Midt- og Vestsjællands Hospital:
En organisation i udvikling med ca. 520 ansatte. I Vest er der hovedfunktioner for voksne over 17 år inden for akutmodtagelse, døgn-, og ambulante funktioner. Psykiatrien Vest har derudover specialfunktioner inden for behandling af affektive tilstande, traumatiserede flygtninge, PTSD og oligofreni. Vi har en Fusionsklinik/Steno-diabetes-psykiatrienhed og arbejder specielt tæt sammen med Holbæk og Slagelse sygehuse. Psykiatrien Vest har egen forskningsenhed med en professor i klinisk farmakologi og flere ph.d.-studerende. Derudover indgår vi i en del projekter, der bl.a. skal sikre tættere samarbejde med vores kommuner og politi. Vi arbejder målrettet med at få nedbragt anvendelsen af tvang og her er samarbejdet med somatikken også vigtigt. Vores ønske er en psykiatri med fokus på recovery, inddragelse af patienter og netværk, høj faglighed, etik og uddannelse. Dertil kommer målet med at skabe de bedst mulige læringsmiljøer for vores forskellige uddannelsesforløb for læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter m.m. samt sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø for patienter og medarbejdere.
Yderligere informationer
Du er velkommen til at henvende dig til oversygeplejerske Katrine Runge eller til ledende specialpsykolog Mia Rydahl for yderligere oplysninger vedrørende stillingen. Du er også velkommen til at komme til en uforpligtende samtale og møde os og se arbejdspladsen.
Samtaler afholdes den 17. november 2026 i Distriktspsykiatrien i Holbæk.
Du kan her læse mere om Psykiatrien Vest.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen hører under: Social- og sundhedspersonale. I forbindelse med ansættelse i Psykiatrien indhentes reference.
I henhold til Regions Sjællands personalepolitik er det en betingelse for ansættelsen, at der indhentes tilfredsstillende straffeattest (§22).
Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende straffeattest til offentligt brug
Ansættelsesområde
Region Sjælland og Region Hovedstaden bliver den 1. januar 2027 til Region Østdanmark som følge af sundhedsreformen. Dit ansættelsesområde vil være Region Østdanmark med alle tilhørende organisatoriske enheder.
Læs mere om betydningen af ansættelsesområdet på Region Østdanmarks hjemmeside.
Startløn for overenskomstansatte
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startlønnen på regionens hjemmeside
Om Midt- og Vestsjællands Hospital
På Midt- og Vestsjællands Hospital arbejder vi hver dag for at fremme det sunde liv ved at forebygge og behandle i en sammenhængende sundhedsindsats. Som hospital forener vi psykiatri og somatik. Vores mål er, at patienter og borgere oplever gode og trygge forløb af høj kvalitet.
Som medarbejder bliver du en del af et nytænkende, fagligt og organisatorisk robust hospital, hvor vi gør en forskel for de mennesker, der har brug for os. Læring og udvikling er en del af hverdagen og sker i fagligt forpligtende fællesskaber. Også på tværs af afdelinger.
Midt- og Vestsjællands Hospital dækker et opland på ca. 230.000 borgere. Vi har 766 sengepladser og er omkring 5.000 ansatte fordelt på 20 afdelinger, herunder 16 somatiske og psykiatriske specialer.
Vi tilbyder et solidt forskningsmiljø med 13 professorer og et stærkt fagligt uddannelsesmiljø, hvor vi hvert år byder cirka 2.700 studerende, elever og læger i videreuddannelsesforløb velkommen.
Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
Navn
Katrine Agnete Runge
Email
Stilling
Oversygeplejerske
Navn
Mia Borum Rydahl
Email
Stilling
Ledende specialpsykolog
ARBEJDSSTED
Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien i Holbæk
QUICKNR.
056100
JOBTYPE
Deltid under 21 timer
OPSLÅET
14. oktober 2026
ANSØGNINGSFRIST
12. november 2026
ANSÆTTELSESSTARTDATO
1. januar 2027
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Region Sjælland
Region Sjællands slogan er "Vi er til for dig". Med det sætter vi fokus på den opgave, vi er sat i verden for at løse som offentlig servicevirksomhed. Målet er at skabe en tydelig rød tråd i den service og kvalitet, Region Sjælland gerne vil stå for. På den måde bliver det klart, hvad du kan forvente som borger, patient eller samarbejdspartner, når du er i kontakt med os.
