Social- og sundhedshjælper til Borgerteam Ryomgård eller Hornslet
Syddjurs Kommune
Vores borgerområder er blevet udvidet, og derfor søger vi nye kollegaer til vores teams. Måske er det dig, vi leder efter?
Vi søger en engageret og omsorgsfuld social- og sundhedshjælper til en fast stilling i primær dagvagt med arbejde hver anden weekend. Hvis du ønsker det, vil der også være mulighed for at tage aftenvagter.
Hos os får du mulighed for at gøre en reel forskel for ældre borgere gennem en nærværende, rehabiliterende og personcentreret indsats. Vi arbejder ud fra den enkeltes ønsker, ressourcer og mål, så borgeren kan leve et så selvstændigt og meningsfuldt liv som muligt.
Om os
Borgerteam Ryomgård og Borgerteam Hornslet er et tværfagligt og selvstyrende team bestående af social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, en fast visitator og en terapeut.
Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor høj faglighed, udvikling og samarbejde går hånd i hånd med humor, nærvær og et stærkt kollegialt fællesskab. Sammen arbejder vi målrettet for at forebygge indlæggelser og skabe de bedste rammer for borgere med komplekse behov i eget hjem.
Vi tilbyder
- Et individuelt introduktions- og oplæringsforløb tilpasset dine kompetencer og erfaringer.
- Tæt samarbejde med vores kvalitetssygeplejerske og erfarne kolleger.
- Et godt arbejdsmiljø præget af engagement, respekt og arbejdsglæde.
- Høj grad af medindflydelse på egen vagtplan.
- Gode muligheder for faglig udvikling og efteruddannelse.
- Et stærkt tværfagligt samarbejde med fokus på rehabilitering, borgerens selvbestemmelse og anerkendende kommunikation.
Vi søger dig, der
- Er uddannet social- og sundhedshjælper, nyuddannet eller erfaren.
- Brænder for at gøre en forskel for borgere i eget hjem.
- Er nysgerrig, initiativrig og bidrager positivt til fællesskabet.
- Trives i et miljø med høj faglighed og tæt samarbejde.
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker efter gældende overenskomst samt principperne for lokal løndannelse.
Straffeattest indhentes i forbindelse med ansættelse.
Ansøgning og kontakt
Ansøgningsfrist den 20. november 2026
Samtaler afholdes løbende
Ansættelse start den 1. december 2026 eller den 1. januar 2027
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte
- Annette Ingeborg Baagø, teamleder – Tlf. 24 22 39 89
- Katja Warpe Jensen, teamleder – Tlf. 23 81 01 77
Du er også hjertelig velkommen til at kigge forbi til en uforpligtende snak og hilse på teamet. Vi viser gerne vores hverdag frem og fortæller mere om, hvordan det er at være en del af Borgerteam.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Syddjurs Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på www.syddjurs.dk/job
Vi er den største arbejdsplads i Syddjurs med cirka 3.200 medarbejdere. Medarbejdere der hver dag går på arbejde for at hjælpe og understøtte kommunens borgere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikrer vi fælles ansvar for Kommunens udvikling.
Vi har et Samarbejdsgrundlag der bygger på fem bærende principper; Samtaler, Fællesskab, Handlekraft, Ansvar og Udvikling. Se glimt af vores samarbejde på tværs af vores arbejdspladser her
Du kan læse mere om vores samarbejdsgrundlag via følgende link Samarbejdsgrundlag
.
Syddjurs Kommune har omkring 44.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en Kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus. Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, som er et fællesskab mellem de 12 østjyske Kommuner på tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet.
Afdeling: Borgerteams
Ansøgningsfrist: 20 November 2026
Placering: Nordre Ringvej, 9K, 8550, Ryomgård, Denmark
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Syddjurs Kommune
Syddjurs Kommune er sammenlagt af de tidligere kommuner Ebeltoft, Midtdjurs, Rosenholm og Rønde. Kommunen dækker et areal på knapt 700 kvadratkilometer og har et befolkningstal på 41.781 (januar 2012), fordelt på ca. 17.000 husstande.
