Vi søger social- og sundhedsassistenter til faste stillinger inden for neurorehabilitering til Regionshospitalet Hammel Neurocenter, Døgnrehabiliterin
Region Midtjylland
Vil du være med fra starten i en spændende videreudvikling af rehabilitering på specialiseret niveau? Du bliver en del af et specialiseret og tværfagligt team, hvor faglighed, struktur og relationer går hånd i hånd.
Du vil primært blive tilknyttet vores børne- og ungeområde, hvor du indgår i specialiserede rehabiliteringsforløb for børn og unge. Samtidig bliver du en del af en enhed med et bredt rehabiliteringsfagligt perspektiv, der omfatter både børn, unge og voksne.
En arbejdsplads i spændende udvikling
Vi opnormerer med social- og sundhedsassistenter til faste stillinger i vores specialiserede neurorehabiliteringsafdeling, Neurorehabilitering Midt. Stillingerne er ledige til besættelse fra den 1. december 2026.
Vi står midt i en spændende udvikling. I forbindelse med Sundhedsreformen overdrages rehabilitering på specialiseret niveau inden for neurorehabilitering fra kommunen til regionen pr. 1. januar 2027. Det betyder, at du bliver en del af en organisation i forandring – med mulighed for at sætte dit faglige præg, bidrage til udviklingen af specialiseret neurorehabilitering og være med på en vigtig rejse for både borgere, medarbejdere og samarbejdspartnere.
Som led i udvidelsen af vores tilbud og en stigning i antallet af pladser søger vi dig til en allerede velfungerende og erfaren medarbejdergruppe. Du bliver en del af et dynamisk, engageret og tværfagligt team bestående af ergoterapeuter, fysioterapeuter, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, neuropsykolog, pædagoger, logopæd og overlæge.
Hvem er vi?
Vi arbejder med borgere efter afsluttet hospitalsophold, hvor opholdets længde afhænger af den enkelte borgers udviklingspotentiale – typisk forløb på omkring tre måneder. I rehabiliteringen arbejder vi hen imod, at den enkelte borger bliver aktiv og deltagende i sit fremtidige liv med afsæt i egne ressourcer, ønsker og behov – og i tæt samarbejde med de pårørende.
Netop de længerevarende forløb giver os mulighed for at arbejde dybt og helhedsorienteret – ikke bare med skaden, men med hele mennesket og det liv, borgeren skal vende tilbage til. Vi arbejder målrettet med individuelle rehabiliteringsplaner på specialiseret niveau og har fokus på at støtte borgerne i at blive aktive deltagere i deres eget hverdagsliv på aktivitets-/ og deltagelsesniveau.
Om stillingerne
Der er tale om faste fuldtidsstillinger. Da enheden er døgndækket, indgår du i en vagtordning med vagter på forskellige tidspunkter af døgnet samt weekendarbejde. Det konkrete omfang af vagter og weekendtjeneste aftales nærmere og planlægges i vagtskemaet.
Du kan forvente følgende arbejdsopgaver:
- Specialiseret neurorehabiliterende sygepleje og understøttelse af en rehabiliterende tilgang i hverdagen i tæt tværfagligt samarbejde
- Samarbejde med borgere, pårørende, læger, hospitaler og kommunale samarbejdspartnere
- Bidrag til tværfaglige rehabiliteringsplaner og målrettede indsatser i forløb og i afdelingen
- Dokumentation, statusbeskrivelser og faglig formidling
Om dig
Vi søger dig som:
- Er fagligt engageret, nysgerrig og har lyst til at arbejde med mennesker med erhvervet hjerneskade og komplekse problemstillinger i en rehabiliterende hverdag.
- Interesserer dig for, og gerne har erfaring med neurorehabilitering samt komplekse forløb for børn og unge. Du skal dog forvente også at arbejde med voksne borgere i perioder, hvor der er færre børn og unge i rehabiliteringsforløb.
- Ser neuropædagogiske strategier som en naturlig del af opgaven.
- Har gode samarbejdsevner, trives i teamsamarbejde, søger sparring og værdsætter tværfagligt samarbejde.
- Er initiativrig og evner selvstændigt at planlægge og prioritere egne opgaver samt teamets opgaver
- Kommunikerer og formidler klart både mundtligt og skriftligt og trives i samarbejdet med borgere og pårørende.
- Bevæger sig ubesværet mellem monofaglige og tværfaglige opgaver, også når hverdagen kræver hurtige skift.
- Du bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø sammen med dine tværfaglige kolleger.
Det er en fordel, hvis du har kørekort, men ikke et krav, da rehabilitering vil for nogle af borgerne også foregå i borgerens eget hjem.
Hvad tilbyder vi?
Du får:
- Et tæt tværfagligt samarbejde med borgeren i centrum og mulighed for at følge borgernes udvikling tæt.
- Et grundigt introduktionsforløb med faglig vejledning, supervision og kompetenceudvikling i relevante opgaver.
- En varieret hverdag med faglige udfordringer og fokus på kvalitet og evidensbaseret praksis.
- Et godt arbejdsmiljø med psykologisk tryghed, engagerede kolleger, godt humør og plads til fællesskab.
Hos os er faglighed, refleksion og udvikling af praksis i centrum, og der er kort vej fra den kliniske hverdag til beslutninger. Vi tilbyder et arbejdsfællesskab, der er drevet af faglighed, menneskelig nærhed og en fælles ambition om at gøre en forskel.
Regionshospitalet Hammel Neurocenter, Døgnrehabilitering, Hammel
I dag er der 5 midlertidige pladser til rehabilitering på specialiseret niveau på Neurorehabilitering Midt, der ligger på Tagdækkervej i Hammel. Fra 1. januar 2027 vil der være 10 døgnrehabiliteringspladser fordelt på børn og voksne samt et tilbud til borgere, der bor i eget hjem. Disse borgere vil skiftevis modtage rehabilitering i Døgnrehabilitering, Hammel og i eget hjem.
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte Birgitte Sommer, afdelingsleder, 21133630, eller Lerke Wahlgren, oversygeplejerske, 78419340, .
Ansøgningsfrist: 17. oktober 2026. Vi holder samtaler i uge 43, 2026.
Start 1. december 2026.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her.
Interesserede ansøgere, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge stillingen.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.
Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk
Afdeling: Neurohabilitering Midt, Tagdækkervej
Ansøgningsfrist: 17 October 2026
Placering: Voldbyvej 15, 8450, Hammel
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Region Midtjylland
Region Midtjylland har en lang række opgaver inden for sundhed herunder driften af regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Regionen har en række tilbud inden for socialpsykiatrien og det sociale område. Desuden har regionen opgaver inden for regional udvikling.
