Social- og sundhedsassistent til aftenvagt i hjemmeplejen

Sorø Kommune



Vil du gøre en forskel, når dagen går på hæld?
Har du hjertet med i dit arbejde, og motiveres du af at skabe tryghed, nærvær og gode stunder for borgerne? Trives du med den særlige ro og de relationer, som aftenvagten giver mulighed for? Så håber vi, at du vil læse videre.

Sorø Kommunes 4 hjemmeplejedistrikter Stenlille, Pedersborg, Dianalund og Sorø søger social- og sundhedsassistenter til fast aftenvagt på gennemsnitligt 28 timer om ugen, med mulighed for at supplere op til 37 om ugen. Det kan ikke garanteres at de supplerende timer er på samme arbejdsplads. Hvis du ønsker en ansættelse på 37 timer, bedes du angive det i din ansøgning.
Der er mulighed for at have indflydelse på hvilken weekend der passer dig bedst.

I Sorø hjemmepleje er vi optaget af mennesker. Både de borgere, vi hjælper, og de kolleger, vi arbejder sammen med. Derfor søger vi ikke bare en ny medarbejder, men en ny kollega, som har lyst til at være en del af et fællesskab, hvor vi hjælper hinanden, spiller hinanden gode og løfter kerneopgaven sammen.

Vi arbejder ud fra tankerne i Ældreloven, hvor helhedspleje og kontinuitet er omdrejningspunktet. Det betyder, at vi ønsker at skabe sammenhængende forløb, hvor borgerne møder kendte ansigter og oplever en hverdag præget af tryghed, kvalitet og respekt for deres ønsker og behov.
Om stillingen
Som social- og sundhedsassistent i aftenvagt får du en vigtig rolle i at skabe gode og sammenhængende borgerforløb. Du kommer tæt på borgerne og får mulighed for at gøre en reel forskel, når du kombinerer omsorg, faglighed og relationer i dit arbejde.
Du bliver en del af et engageret team, hvor der er plads til faglige drøftelser, sparring og humor i hverdagen. Vi tror på, at de bedste resultater skabes, når vi samarbejder og bruger hinandens styrker.
Sammen med kolleger i hjemmeplejen, sygeplejen, terapeutgruppen og planlægningen arbejder du for, at borgerne oplever kvalitet, kontinuitet og tryghed i deres hverdag.
Dine arbejdsopgaver kunne f.eks være

  • Personlig pleje og praktisk hjælp i borgernes eget hjem.
  • Helhedspleje med fokus på borgerens ressourcer, ønsker og livssituation.
  • Udførelse af delegerede sundhedslovsydelser inden for eget kompetenceområde.
  • Bidrage til kontinuitet og stabile relationer til borgerne.
  • Tværfagligt samarbejde om borgernes forløb og udvikling.
  • Dokumentation i Nexus.

Vi tilbyder dig til gengæld

  • Et stærkt kollegialt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden og løfter i flok.
  • Dygtige kolleger, der gerne deler deres viden og erfaring.
  • En arbejdsplads med tillid, åbenhed og nærværende ledelse.
  • Grundig introduktion og gode muligheder for faglig udvikling.
  • Mulighed for at være med til at præge udviklingen af helhedsplejen.
  • Tjenestebil i arbejdstiden.

Hvem er du

  • Vi forestiller os, at du er uddannet social- og sundhedsassistent med autorisation, men vigtigst af alt er, at du møder mennesker med omsorg, respekt og nysgerrighed.
  • Du kan se værdien i at skabe relationer og sammenhæng for borgerne, og du trives med et arbejde, hvor faglighed og medmenneskelighed går hånd i hånd.
  • Du tager ansvar, samarbejder godt med andre og bidrager positivt til fællesskabet.
  • Derudover har du kørekort B.

Løn- og ansættelsesvilkår

  • Stillingen er på 28 timer ugentligt, med mulighed for at supplere op til 37 timer ugentligt.
  • Tiltrædelse 1. januar 2027 eller snarest muligt.
  • Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst og principperne om lokal løndannelse.
  • Ved ansættelse indhenter vi offentlig staffeattest.

Ansøgningsfrist: 9. november 2026
Samtaler afholdes løbende
Vigtigt
Hos os bliver du en del af en arbejdsplads, hvor vi hver dag arbejder for, at borgerne kan leve et trygt og værdigt liv i eget hjem. Vi ved, at det kræver dygtige medarbejdere, og derfor glæder vi os til at høre fra dig, hvis du har lyst til at blive en del af vores fællesskab. 🌷Vi ansætter løbende
Skriv i din ansøgning hvilket distrikt du primær søger

Har du spørgsmål eller lyst til at komme på besøg kan du træffe aftale med den enkelte leder

Sorø: Jane Bezzel tlf. 29 60 41 89 eller Gitte Freltofte tlf. 51 43 86 73

Stenlille: Britta Martinussen tlf. 21 83 29 17

Pedersborg: Jane Rostock tlf. 21 83 29 17

Dianalund: Christina Lysdal tlf. 40 11 79 68 eller Lea Holm tlf. 20 52 41 18

I Sorø Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, race, religion og etnisk tilhørsforhold. Vores værdigrundlag er: troværdighed, engagement og arbejdsglæde, dialog, åbenhed og anerkendelse.Kommunen har godt 30.000 indbyggere og ligger midt på Sjælland i et naturskønt område med søer og skove. Sorø Kommune har ca. 2.500 medarbejdere – og så er vi i øvrigt en røgfri arbejdsplads.

Frist:
9. november 2026

Kontakt:
Christina Lysdal tlf. 40 11 79 68

Arbejdssted:
Sorø Sundhed og Omsorg


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 09.11.2026

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 09.11.2026
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!