Vi søger en fagligt dygtig aftenvagt SSA til Solhøj Plejecenter
Vordingborg Kommune
Brænder du for at gøre en forskel for beboerne og kunne du tænke dig et job med faglig udfordring og et godt samarbejde. Så har vi jobbet til dig. Stillingen er aftenvagt, med mulighed for blandede vagter, hvis du ønsker dette.
Stillingen er som udgangspunkt 5-2 med arbejde hver mandag og tirsdag, og fredag, lørdag, søndag i ulige uger, skifter til lige uger i 2027. Timetal kan dog aftales efter dine ønsker.
Vi tilbyder dig
- En stilling i aftenvagt.
- Undervisning i forskellige temaer, med mulighed for udvikling af kompetencer samt faglighed.
- Møder i dit miniteam (bestående af kolleger fra alle tre vagtlag), omkring beboerne hvor der er plads til sparring, faglig udvikling og vidensdeling.
- Personalemøder ca. 1 gang i kvartalet plus ved behov.
- Grundig introduktion, med Buddy-ordning, alt efter dit behov.
- At blive en del af en gruppe, hvor samarbejde og faglighed altid er i fokus, med plads til gode grin og hygge.
- Fantastiske beboere og kolleger.
- Synlig ledelse.
Vi ønsker:
- En uddannet social- og sundhedsassistent
- At du ser de pårørende som en ressource, da et godt samarbejde med pårørende er vigtigt for beboernes trivsel, og for vores arbejdsmiljø.
- Vi forventer et stabilt fremmøde og en professionel tilgang.
- At du er teamplayer og tager ansvar for at arbejdsopgaverne bliver løst ud fra det fremmødte personales kompetencer.
- At du tager ansvar når det gælder, men kender egne kompetencer og ikke er bange for at bede kollegerne om hjælp.
Lidt om stedet
Solhøj Plejecenter ligger i Mern midt i Vordingborg kommune.
Solhøj er et mindre center med 28 lejligheder, hvoraf de 3 af boligerne kan rumme ægtefælder.
Du vil som SSA blive en del af et engageret team bestående af en sygeplejerske, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, elever, ufaglærte og husassistenter.
Vores kerneopgave er at sikre, at beboerne får en god pleje, at de føler sig trygge og at de oplever at have et værdigt liv. Vi ser empati, moral og ansvarlighed som en selvfølge.
Vi vægter et godt og trygt kollegialt sammenhold højt, og arbejder aktivt med trivsel. Vi elsker at grine sammen. Det er vigtigt for os, at vi har det godt sammen når vi er på arbejde, både socialt og fagligt.
Hvordan bliver din hverdag
Vi hjælper hinanden, forstået på den måde, at ingen går til pause før alle er færdige. Du vil både skulle løse plejeopgaver og sundhedsfaglige opgaver. De sundhedsfaglige opgaver kan bl.a. være at dosere medicin, sårskift, kateter pleje/skyl/skift, administrering af sondeindgift, bestille medicin, lægekontakt m.m., dette i tæt samarbejde og sparring med de andre social- og sundhedsassistenter og sygeplejersken.
Ved vagtstart holder vi fælles triage-møder. Her fordeler vi også vagtens opgaver. Vi arbejder med kompetenceudvikling og der vil være god introduktion til opgaver som du evt. har behov for oplæring i, dette kan betyde at der under oplæring er behov for du går i dagvagt.
Vi lægger vægt på at den daglige dokumentation prioriteres, til gavn for beboernes trivsel og patientsikkerhed. Vi dokumenterer i NEXUS, som der vil være god introduktion til. Ligeledes bruger vi MyMedCards/ MySkills.
Om stillingen
Stillingen er på fuld tid, men det endelige timeantal aftales efter dit ønske. Stillingen er klar til besættelse snarest muligt eller 1. december 2026.
Tøv ikke med at sende os en ansøgning senest den 25.10.2026 – vi holder samtaler løbende, så skriv gerne, hvis der er tidspunkter der passer dig bedst.
Har du lyst til at høre mere om stillingen og om os, så ring til Plejecenterleder Britta Nørrekjær 24895189
Vordingborg Kommune
Vordingborg Kommune er en attraktiv og moderne arbejdsplads beliggende i Danmarks vildeste natur. Her langs Danmarks længste kystlinje mellem historiske købstæder og stærke fællesskaber er vi omtrent 4000 ansatte, der arbejder for at gøre vores kommune til et endnu mere grønt og attraktivt sted at bo og leve.Vi har fokus på, at hverdagen skal hænge sammen og tilbyder rammerne om et liv i balance. Her får du mange kvadratmeter for færre penge, du kommer tæt på kysten, i spektakulær natur – med et meningsfuldt job. Så kom og vær med!
Tiltrædelse:
1. december 2026
Arbejdssted:
Solhøj Plejecenter
Ansættelsesforhold:
Fuldtid
Arbejdstid:
Pirmært aftenvagt
Kontakt:
Britta Nørrekjær
24895189
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Vordingborg Kommune
Vordingborg Kommune ligger på Sydsjælland og omfatter blandt andet Vordingborg, Præstø, Stege og en række mindre bysamfund på Møn og Sydsjælland. Som arbejdsplads arbejder kommunen med at udvikle velfærd, service og lokalsamfund i et område præget af kyst, natur, kulturarv og stærke lokale fællesskaber.
