Vågne nattevagter i barselsvikariat til Børnehusene Stjernen, Hus Syd
Region Syddanmark
Bliv en del af et hus i udvikling – og vær med til at skabe et godt børneliv.
Børnehusene Stjernen er en del af Handicapcenter Fyn og rummer tre afdelinger med op til otte børn og unge op til 24 år med multiple funktionsnedsættelser. Nogle er mobile, andre har brug for fuld støtte. Flere kommunikerer via alternative kommunikationsformer. Vi arbejder tværfagligt og ud fra KRAP med fokus på trivsel, livskvalitet og reel medbestemmelse. Dokumentation og refleksion i Nexus er en naturlig del af hverdagen.
Arbejdet
Som vågen nattevagt i Hus Syd er din vigtigste opgave at sikre, at børnene og de unge får en tryg og rolig nat. Du skal desuden hjælpe en af beboerne med at komme op og afsted på hverdagsmorgener. Nogle vil have brug for tilsyn eller være vågne dele af natten – derfor skal du kunne holde dig vågen hele vagten og bidrage både praktisk og pædagogisk. Nogle børn og unge kan have brug for et bleskift eller bad i løbet af vagten, så du skal være indstillet på at hjælpe med personlig hygiejne. Nogle børn kan desuden have udadreagerende adfærd, hvis de ikke føler sig forstået eller bliver forskrækkede, og du skal være indstillet på at alle børn ikke har et verbalt sprog.
Introduktion og faglig udvikling
Du får introduktion og sidemandsoplæring, feedback-samtaler og MUS. Der er defusing efter hver vagt. Vi dokumenterer i Nexus, og du bliver en aktiv medspiller i at omsætte hverdagens observationer til læring og kvalitet.
Vi forventer ikke, at du kan det hele fra start — men at du har lyst til at lære.
Samarbejdet
Du er aldrig alene på arbejde – der er altid andre kolleger til stede. Hos os har alles stemme værdi, og vi forventer, at du bidrager aktivt til kerneopgaven og samarbejder tæt med dag- og aftenpersonalet om mål og risikoprofiler. Vi arbejder i en kultur med psykologisk tryghed, hvor fejl ses som læring, og hvor du kan regne med, at både kolleger og ledelse står bag dig i svære situationer.
Om dig
Vi søger dig, der har et stærkt børnesyn og ser muligheder frem for begrænsninger. Du er rolig, tydelig og nærværende – også i pressede situationer, og du kan holde dig vågen også i de stille nætter. Du arbejder anerkendende og systematisk og er stærk i relationsarbejdet. Du er nysgerrig, omsorgsfuld og fagligt reflekteret – og bidrager naturligt til fællesskab og udvikling. Erfaring er et plus – ikke et krav.
Arbejdstid og vilkår
Arbejdstiden ligger mellem kl. 21.30 og 6.15, nogle dage frem til kl. 08.00. Der er enkelte møder i dagtimerne. Timetallet er enten 25t/uge eller 29t/uge indtil vores kollegaer er tilbage efter endt barsel.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og tiltrædelse hurtigst muligt.
Ansøgning
Send din ansøgning med CV, evt. uddannelsesbevis og relevante bilag elektronisk senest d.30/10 -26.
Vi afholder samtaler løbende.
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Solveig Bonde på telefon 20567697 eller på mail .
Læs mere om os på hjemmesiden.
Hos os får du ikke bare et arbejde – men et meningsfuldt arbejde, hvor dine kompetencer er med til at skabe tryghed, udvikling og livskvalitet for børn og unge, der har brug for os hele døgnet
Afdeling: Handicapcenter Fyn, Region Syddanmark
Stillingsbetegnelse: Omsorgsmedhjælper
Arbejdstid: Arbejdstiden ligger mellem kl. 21.30 og 6.15, nogle dage frem til kl. 08.00.
Arbejdssted: Odense
Ansøgningsfrist: 30-10-2026
Ansøgningsfrist: d. 30. oktober 2026
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Region Syddanmark
Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.