Vil du med på opdagelse i naturen og skabe magiske legefællesskaber?
Horsens Kommune
Børnehaven Neptun søger en idérig og legende pædagogmedhjælper eller pædagogisk assistent til et barselsvikariat.
Er du vild med udeliv, og brænder du for at skabe rammer, hvor alle børn føler sig som en vigtig del af fællesskabet? I Neptun venter en flok skønne børn og engagerede kollegaer på, at du tager med os på opdagelse – både på legepladsen, i skoven og i børnehøjde.
Hvem er vi?
I Neptun er naturen vores andet hjem, og vi elsker at udforske, hvad det grønne læringsmiljø kan tilbyde. Vi er dybt optaget af at udvikle inkluderende legefællesskaber. For os handler hverdagen om at styrke børnenes trivsel, dannelse, livsduelighed og naturlige nysgerrighed. Vi er et hus, hvor vi tør tænke anderledes, afprøve nye idéer og eksperimentere med den pædagogiske praksis.
Vi håber, at du:
- Elsker at lege: Du går nysgerrigt på opdagelse sammen med børnene.
- Er en idérig igangsætter: Du bobler af gode idéer og tager initiativ – også når det regner, og flyverdragterne er tunge.
- Har et stærkt ressourcesyn: Du ser værdien i det store børnefællesskab, samtidig med at du har øje for det enkelte barns unikke behov.
- Kommunikerer tydeligt og anerkendende: Du møder både børn, forældre og kollegaer med en klar, konstruktiv og positiv dialog.
- Sætter kerneopgaven først: Børnenes tryghed, udvikling og trivsel er altid omdrejningspunktet for din arbejdsdag.
Hvad kan vi tilbyde dig?
- Fantastiske rammer: En uformel arbejdsplads med højt til loftet, masser af humor og plads til et godt grin i hverdagen.
- Faglig udvikling: Et pædagogisk miljø med et højt fagligt niveau, hvor du får lov til at sætte dig selv i spil og prøve nye ting af.
- Nærværende ledelse: En leder, der er tæt på hverdagen, og som støtter op om dine idéer.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Fuld tid/34t
Tiltrædelse d. 1. december eller snarest derefter.
Ansøgningsfrist 27. november 2026. Samtaler afholdes løbende
Du kan finde informationer om dagtilbuddet på vores hjemmeside på dagtilbud.horsens.dk
I Horsens Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold og handicap.
Vi fastsætter løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og relevante forhåndsaftaler om lokal løndannelse inden for det enkelte fagchefområde. Du kan se lønniveau, herunder grundløn og pension, i kommunernes og regionernes løndatakontor her.
Den konkrete løn afhænger af stillingen samt dine erfaringer og kvalifikationer og kan ud over grundlønnen bestå af relevante, forhandlede tillæg.
Ansøgningsfrist:
27. november 2026
Arbejdstid:
Fuldtid
Stillingsbetegnelse:
Vil du med på opdagelse i naturen og skabe magiske legefællesskaber?
Kontakt:
Assisterende leder Lisbeth Højgaard
Tlf. 21936254
Arbejdssted:
Daginst. Torsted - Neptun
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Horsens Kommune
Horsens Kommune ligger i Østjylland mellem Aarhus og Vejle og er en af landets hurtigst voksende kommuner. Som arbejdsplads arbejder kommunen med at udvikle velfærd, service og lokalsamfund for et stigende antal borgere og lægger vægt på samarbejde, udvikling og høj faglighed på tværs af organisationen.
